benævnte Gaarde ved Bryggen, Guldskoen og Leppen, der endnu føre disse Navne.
Saa snart Kong Magnus havde faaet frie Hænder for Krigen med Skotland, rettede han sine fornemste og ivrigste Bestræbelser paa en fuldstændig Reform af Landets Love. Vi have seet, hvorledes Trangen dertil allerede gjorde sig gjeldende, saavel rinder; Kong Haakon Sverressøn, som under Kong Haakon Haakonssøn, og navnlig, hvilke betydelige partielle Forbedringer; denne bragte til Veje; men nogen almindelig, gjennemgribende Forandring opnaaede Haakon dog ikke at bringe i Stand; og navnlig stod det endnu tilbage, ved Siden af de enkelte Reformer at tilvejebringe en fuldkommen Eenhed i Lovgivningen for Landets enkelte Dele. Om der end ikke er os opbevaret noget Exempel paa de Misligheder, som det førte med sig, at hvert af de tre gamle Lagsokn eller Lovforeninger havde sin særskilte, fra de øvrige i mange Enkeltheder afvigende, Lovgivning, saa behøver man dog kun at vide, at dette var Tilfældet, for at indsee hvor mange Ulemper det maatte afstedkomme. Man kan derfor ikke betvivle, at allerede Haakon, som vi ovenfor have ytret, var betænkt paa at faa de tre forskjellige Lovgivninger sammensmeltede til een, og det sluttes aller bedst deraf, at Kong Magnus saa hurtigt bragte dette vigtige Arbejde i Stand, som det her i det følgende vil sees; thi det synes neppe muligt, at det havde kunnet udføres i saa faa Aar, medmindre det allerede for en stor Deel var forberedt under Kong Haakon. Der maa saaledes upaatvivleligt fra hans Dage trave ligget Udkast til en nu Fælleslovgivning for det hele Land, om ikke fuldt udarbejdede, saa dog for en Deel og forsøgsviis affattede, øm det end ikke lukkedes ham at faa dem vedtagne, eller vel rettere Arbejdet selv ikke var nok fremskredet, til at dette kunde skee. Man kan ogsaa paa det nærmeste slutte noget saadant af den Lovbog, som Kong Magnus allerede i Aaret 1265 sendte ud til Island, for der at faa den vedtagen, og om hvilken vi i det følgende komme til at tale nærmere. Denne Lovbog, hvilken vi rigtignok ikke have i dens første Skikkelse, men kun saaledes som den saa ud efter at være bleven forøget med en Deel Tilsætninger, fornemmelig i Aaret 1273, viser sig nemlig, disse Tilsætninger fraregnede, at være en Sammensmeltning af Frostathingslagen og Gulathingslagen, forøget med de ældre Retterbøder, hvilke, som i det foregaaende er paaviist, enten ere at henføre til Kong Haakon Sverres-
