modning, at det var Østmændenes Efterkommere, som saaledes henvendte sig til ham. Disse, for det meste Byboere og i Nationalitet mere beslægtede med Englænderne end med Irerne, maa, som det synes, i de henved hundrede Aar, der vare henrundne siden Dublins Erobring, om ej ganske have smeltet sammen med dem, dog i de fleste Stykker have faaet fælles Interesser med dem lige over for Nationalbefolkningen, og det er derfor ikke engang rimeligt, at de skulde have villet paakalde Haakons Hjelp mod de Engelske, om de end havde vovet det. Det maa have været de egentlige Irer, fornemmelig de i Ulster, det nærmeste District, Efterkommerne af de gamle saakaldte Konger af O’Lochlan eller af HyNial-Ætten, eller andre lignende. Kongen lyttede virkelig til Opfordringen, og sendte for det første en syderøisk Mand, ved Navn Sigurd, over til Irland med nogle let sejlende Fartøjer, for nærmere at undersøge Forholdene, og høre, hvad Irerne havde at byde ham[1]. At Kongen netop dertil valgte denne Sigurd, hvilket neppe kan have været af anden Grund end fordi han som Syderøing forstod det irske Sprog, bestyrker, at det var de indfødde Irer, ikke Østmændene, som havde henvendt sig til Kongen. Siden efter sejlede Kongen med hele Flaaden syd forbi Cantires Sydspidse (Moul of Cantire, Satiresmule), og lagde ind til den store Ø Arran, der ogsaa synes at have været en af dem, som den skotske Konge allerede havde taget i Besiddelse, men som Haakon nu, saa vidt man kan skjønne, med største Lethed erobrede[2], hvis det ellers ikke allerede var erobret af den samme Afdeling, der var sendt forud til Bute. Ved denne Lejlighed viste hele den norske Flaade sig ogsaa udenfor den ovenfor nævnte Stad Ayr, uden dog at lande; han ankrede i Herøsund eller Sundet ved Arran, hvorved forstaaes det nu saakaldte Lamlash Harbour, eller Bugten mellem Arrans Østkyst og den tæt udenfor liggende lille Ø St. Mælios-Ø, som vore Forfædre kaldte Malasø, Melasø, og hvilket Navn nu er fordrejet til Lamlash. Fra Arran lagde Kongen siden ind til Bute[3].
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap. 322.
- ↑ Fordun l. c. siger udtrykkeligt, at Kongen tog (cepit) Arran.
- ↑ Det er Fordun, som siger at Haakon viste sig udenfor Ayr (Novum Castrum de Are), se Noten her strax foran, S. 396., og dette var da ogsaa ganske rimeligt, naar han sejlede sydøst om Arran, og lagde sig i Lamlash Harbour. Dette siges udtrykkeligt saavel hos Peder Claussøn, fem i det oftere omtalte stockholmske Haandskrift: „Kongen lagde til ude ved Herederne, dernæst laa han i Sundet mellem Herø (Arran) og Melasø“. Denne lille Ø, har sit Navn efter Eremitten St. Mæliosa eller Malise, der her boede i en Hule, hvortil deri hele den katholske Tid blev gjort Valfarter; Buchanan kalder den Molassa, Sagaens Text „Melasey“. I Hulen selv findes endnu mange, tildeels ældgamle, Tegn og Merker, ind-
