gangne Mænd i Landet, foruden store Skarer af Ledingsmænd. Kongen sendte tvende Mænd, der begge hørte hjemme der vester, nemlig Jon Langlivssøn, sandsynligviis en Dattersøn af Harald Jarl[1], og Henrik Skot, hvis Tilnavn viser hans skotske Herkomst, til Syderøerne for .at skaffe paalidelige Lodser eller Vejvisere paa den vanskelige Sejlads i de trange Sund og Fjorde mellem de mange Øer paa Skotlands Vestkyst; disse Lodser skulde møde Flaaden paa Hjaltland. Jon og Henrik opsøgte Kong Duggall og underrettede ham om Flaadens nærforestaaende Ankomst; formodentlig var det ogsaa til ham, at de efter Kongens Befaling skulde henvende sig om Vejvisere. Maaskee havde de ogsaa Kongens Ordre til at kalde Magnus Jarl paa Orknøerne over til Norge, siden vi see denne blandt de Høvdinger, der afsejlede fra Bergen samtidigt med Kongen. Det var højst naturligt, om Kongen i denne kritiske Tid ønskede at have ham hos sig, for at sikre sig hans Troskab og klare det vanskelige Forhold, hvori han stod som den skotske Konges Vasall for Katanes; thi nu, da Krigen var nær ved at udbryde, gik det ikke an at tjene to Herrer, som Eogan af Argyll tidligere sagde, og han maatte nødvendigviis bestemme sig for een af dem. Men muligt er det ogsaa, at allerede de Skridt, den skotske Konge gjorde med Hensyn til Katanes, bestemte Jarlen til ubetinget at kaste sig i Kong Haakons Arme, og uopfordret at begive sig til ham. Vi erfare nemlig, at Kong Alexander havde aftvunget Katanes 21 Gisler, der holdtes forvarede i Inverness, ligesom de tvende fra Skye[2], og dette lader formode, at han maa have truet Katnesingerne med Krig, ja maaskee endog
- ↑ Se ovenfor III. 456. Harald Maddadhssøn havde en Datter Langliv, der endog engang, som det heed, skulde egte Sæmund Jonssøn; da Sønner aldrig nævntes efter deres Mødre, uden naar disse vare højbyrdigere end Fædrene, maa man slutte at Langliv, Jons Moder, var af høj Ætt, og da man nu tillige af den Omstændighed, at Jon fik Skotten Henrik til Collega, seer, at man med Flid valgte Folk fra de Egne, eller at Jon selv maa have været en Vesterlænding, slutte vi temmelig sikkert, at Jarledatteren var hans Moder. Henrik Slot maa ikke forvexles med Henrik Skot den ældre, Kong Inges Hofmand, se ovenfor III. S. 555.
- ↑ Se de før omtalte Uddrag af Alexander den 3dies Chamberlains Rolls. Sheriffen af Inverness beregner for 21 Gisler fra Katanes, hver 1 Penny dagligt, for de to fra Skye, hver 1½ Penny daglig, hvilket, tilligemed Udgifterne for deres Vogtere, udgjør 30 Pund 13 Shill. 4 Pence. (Tiden udgjør altsaa henved 44 Uger). Man seer heraf, at Gislerne fra Skye have kostet mere end de fra Katanes at underholde, formodentlig vare de da af højere Byrd. Af Antallet paa de katnesiske Gisler sees og, at det ikke kan have været Jarlen, men Indbyggerne selv, der stillede dem; at saaledes den skotske Konge har traadt i umiddelbar Forbindelse med Indbyggerne, for at sikre sig deres Troskab uden Hensyn til, hvilket Parti Jarlen tog. Dette var saaledes aabenbart en fiendtlig Demonstration mod Jarlen.
