om, hvad Svar man skulde give de spanske Gesandter. Sandsynligviis har Faren for et Angreb fra Danmark nu været mindre, siden Haakon unge strax (Askeonsdag den 21de Februar) begav sig til Oslo. Da han havde opholdt sig her en Maaneds Tid, kom der Bud til ham fra hans Svigerfader Byrge Jarl, at han saa hurtigt som muligt maatte indfinde sig hos ham. Maaskee at dette kun var en Indbydelse til et venskabeligt Paaskebesøg, maaskee og, at Byrge vilde paa ny forsøge at megle Fred mellem Norge og Danmark; det er kun besynderligt, at man ikke hører noget til et saadant Forsøg fra hans Side flere Maaneder tidligere. Man maa derfor antage at han dengang har været henne paa andre Kanter af Riget. Haakon fandt, at han gjerne kunde opfylde Svigerfaderens Begjering, da hans Fader endnu ikke var kommen fra Bergen. Han rejste først, som det synes, over Land til Tunsberg[1], og blev paa denne Rejse noget upasselig, men kom sig snart igjen; fra Tunsberg drog han til Søs over til Elven og ind til Kongehelle, hvor han ankom i Begyndelsen af Dimmelugen (1–7de April); derfra drog han til Ljodhuus, hvor han forefandt sin Svoger Kong Valdemar, der maaskee havde begivet sig derhen alene for at møde ham, og modtog ham med den største Venlighed. De rede begge siden i Følge med hinanden op til Lena i Vestre Gautland, hvor Byrge Jarl ventede dem[2]. Saasnart Byrge Jarl havde erfaret, at hans Svigersøn Kong Haakon var kommen til Sverige og agtede sig til ham, samlede han sine Mænd og bad dem at modtage Haakon og hans Følge saa venskabeligt som muligt. Han forbød ogsaa, tilføjes der, strengeligt, ja endog under Dødsstraf, at spotte Nordmændene, eller at kalde dem enten „Bagger“ eller noget andet lignende Navn. Det er her den første Gang, at dette Skjeldsord eller Øgenavn paa Nordmændene i Sverige eller Danmark udtrykkeligt omtales, men det maa sikkert have været brugt og kjendt længe for den Tid, og det er en stor Fejltagelse, naar flere have villet udlede dette Navn af „Bagler“. Byrge Jarl, Kong Valdemar og Kong Haakon tilbragte Julen sammen i Lena, og de svenske Fyrster viste Haakon den største Udmerkelse. Navnlig fortælles der, at ved Messen den første Paaskedag førte Byrge og Valdemar ham mellem sig op til Alteret, og toge Plads paa hver sin Side af ham under Communionen. Ved Afskeden, der synes at have fundet Sted strax efter Paasken, skjenkede de ham herlige Gaver, og man skiltes ad paa begge Sider i største Kjærlighed. Haakon begav sig atter til Kongehelle, hvor han opholdt sig i nogle Dage,
