vorde Islands aller rigeste Mand, søgte Snorre end mere at forøge sine Venners og Forbundnes Tal ved at vinde sin Broder Thord, med hvem han i den sidste Tid var kommen paa en spændt Fod i Anledning af Arven efter deres Moder Gudny, der var død i hans Huus 1221, og hvis efterladte Kostbarheder han havde bemægtiget sig, skjønt hun tidligere havde bestemt dem for Thords Søn Sturla, hvilken hun havde opfostret. Han sendte Bud til Thord, strax førend denne skulde drage til Things, og lod ham bede, paa Hjemrejsen at see indom til sig, tilføjende at de burde lade alt indbyrdes Uvenskab fare, og vise hinanden broderlig Kjærlighed. Thord kom allerede paa Vejen til Thinget, og Snorre modtog ham med aabne Arme, viste ham den største Venlighed, og sagde at Brødre aldrig burde trættes om lumpne Penge. Thord var let vunden, og da Snorre merkede at han kunde være sikker paa ham, rykkede han ud med hvad han egentlig havde paa Hjertet, idet han spurgte ham, hvor længe deres Brodersøn Sturla skulde sidde inde med deres fædrene Godord, det saakaldtes Snorrunga-Godord. Det er nemlig ovenfor omtalt[1], at Thord, skjønt den ældste af Brødrene, ved Faderens Død ikke fik dette Godord, men at det tilfaldt Sighvat; denne havde siden givet Sturla det ved hans Giftermaal til „Mund“. Thord svarede, at der i denne Henseende allerede var saa godt sørget for hans ældste Søn Bødvar, at han ikke trængte til større Magt, men at han nok kunde ønske noget for sine andre, uegte Sønner, skjønt det var tvivlsomt, hvorvidt de duede til at være Høvdinger. Dette Svar røbede vel nogen Uvished fra Thords Side, men dog umiskjendelig .Lyst til at gaa ind paa Forslaget. Snorre overvandt let hans Skrupler, og Enden blev, at Thord overdrog ham Fuldmagt til i hans Navn at foretage, hvad han maatte finde fornødent. Tiden var dog endnu ikke kommen til nogen aabenbar Demonstration; Snorre vilde kun foreløbig sikre sig. Alligevel kunde Thord ikke afholde sig fra denne Gang paa Thinget at tage den til Snorrunga-Godordet hørende Thingbod i Besiddelse, og derved ikke utvetydigt at give sin Hensigt tilkjende. Sturla gjorde imidlertid ingen Ophævelser derover, og Forholdet mellem ham og Thord var tilsyneladende nok saa godt. J Følge med Thord var Ravnssønnerne, der, ængstede af Thorvald Vatnsfjordings Efterstræbelser, havde taget deres Tilflugt til Snorre, og efter hans Raad havde stillet sig under Thords Beskyttelse og midlertidig overdraget ham deres Godord. Endnu, som det synes, førend Thinget var til Ende, flyttede Hallveig Ormsdatter virkelig til Snorre og gjorde Halvningsfællig med ham, hvorhos Snorre tog hendes Sønner Kløings og Orms Gods, der beløb sig til ikke mindre end 960 Hundreder, under sin
- ↑ Se ovenfor S. 812.
