ens Mand i Bønnehold og Messelæsning, Gavmildhed og Selvspægning, at enkelte fandt det overdrevet og frygtede for at han i Længden ej vilde kunde holde det ud.“ Han tog Peblinge i Huset til sig for at lære dem op, og hver Dag, naar han ej var til Messe, deelte han sin Tid mellem at undervise og skrive; han tilbragte en stor Deel af Natten i Kirken. „Han ransagede andres Bøger, og tog af dem, hvad han ikke fandt i sine egne; saaledes optog han mange Ting i sin Tro, som man hidtil aldrig havde bort nogen lære paa Island.“ Meget heraf var al Ære værd, men hans Vilje var bedre end hans Forstand og Sjælsstyrke. Ved sine alt for store Almisser forødte han Indtægterne ved Valle Kirke, hvor Biskop Brand havde sat ham til Prest, saaledes at denne maatte forflytte ham til et andet mindre Kald, og fordrede derhos i Hole Kirkes Navn Arven efter hans Farbroder Ingemund. Han forblev dog endnu nogen Tid, efter Sognefolkenes Ønske, paa Valle, indtil han blev uenig med Gaardens Bestyrer, Bonden Thorstein, der spottede over at Gudmund paa Helligdage fremviste hellige Mænds Been og lod Folket kysse dem; det var ikke engang vist, meente Thorstein, om det ej var Hestebeen[1]. Gudmund stevnede vel Thorstein til Things for Gudsbespottelse, og fik Selvdom, men fandt det dog bedst at drage derfra, og gjorde nu en stor Rejse rundt om ind i Landet, indviende Kilder, Bække og andre Gjenstande, som det hed, med overordentlig Virkning, og snart kom han endog i Ry for Hellighed, og for at kunne gjøre Jertein. Gudmund synes selv at have været en af de første til at tro paa disse. Da Biskop Thorlaks Been optoges, var Gudmund ifølge Biskop Paals Indbydelse tilstede, og blev af denne hædret næsten lige saa højt som om han allerede var Biskop[2]. Siden modtog han Kolbein Tumessøns Indbydelse til at opholde sig paa hans Gaard Videmyre som hans Huusprest, men gjorde dog fremdeles om Somrene Rundrejser til forskjellige Kanter af Landet, prædikende og udførende, som det hed, forskjellige Mirakler[3]. Herved opnaaede han især hos de lavere og mindre oplyste Klasser af Folket en Anseelse og Navnkundighed, som gjorde den forfængelige og af Naturen indskrænkede Mand aldeles ør i Hovedet af Opblæsthed og Ind-
- ↑ Sturlunga-Saga III. 33.
- ↑ Sammesteds III. 35.
- ↑ Han overvar blandt andet ogsaa Snorre Sturlassøns Bryllup i Hvamm. Paa et senere Besøg til Thingeyre modtog Karl Abbed og Gunnlaug Munk, begge fortjenstfulde Videnskabsmænd (s. o. II. S. 1037), ham med en højtidelig Procession, idet de sang imod ham: Vir iste in populo suo mitissimus apporuit, benedictione et gratia plenus. Sturlungasaga III. 36.
et langvarigt Sygeleje, da han ved det nys omtalte Skibbrud havde brækket sin Fod overmaade farligt.
