Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/80

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
62
Magnus Erlingssøn.


han paa en listig Maade mange Hemmeligheder, som de aldrig vilde have røbet, om de havde vidst, hvo han var eller hvad han førte i sit Skjold. Han granskede derhos nøje efter Almuens Stemning, om den maaskee skulde være Jarlen og Kongen noget ugunstig eller i det mindste vaklende, men han merkede rigtignok, at Almuen overalt, hvor han kom, var Kong Magnus huld. Det forstaar sig, at han under denne Omflakken og Forespørgsel holdt sin Herkomst og sine Planer aldeles hemmelige. Man maa endog antage, at han den hele Tid kun optraadte som Gejstlig[1]; desto sikrere var han, og desto lettere maatte det være ham at skaffe sig Indpas og Tiltro. Heller ikke faldt det nogen ind at mistænke ham. For Resten hviler der over hele dette hans første Ophold i Norge et Mørke, som han selv rimeligviis ej har ønsket opklaret, da Sagaen vel ellers havde berettet noget derom. Hvad den fortæller, synes kun at være efter en kort og løselig Beretning af ham selv, og det er tydeligt, at han har forbigaaet en heel Deel, som han af mange forskjellige Hensyn fandt det bedst at dølge. Men merkeligt er det, at man ikke fra andre Kilder har Beretninger derom, og dette viser, at han enten virkelig maa have spillet en saa underordnet Rolle, at ingen lagde Merke til ham, eller i ham, der traadte frem som Kronprætendent, gjenkjendte den fattige Gejstlige fra Færøerne, som de forhen havde seet; eller og, hvad der heller; ikke er usandsynligt, at han og hans Efterfølgere siden med Flid have søgt at undertrykke alle udførlige Beretninger om hans første Trængselstid, hvilke neppe kunde være ham behagelige, saaat kun det blev staaende, der ej paa nogen Maade lod sig dølge. Vi erfare saaledes intet om ham, førend vi mod Slutningen af Aaret 1176 see ham begive sig fra Kongehelle til den vestgautske Søhandelsstad Ljodhuus, og derfra, i November eller December Maaneds Slud og Uføre, at gjøre en højst besværlig Rejse til Østergautland, for, ligesom Eystein Meyla, at bede Jarlen Byrge Brosa om Bistand, da dennes Frue Brigida var en Syster, saavel af Sverres Fader Sigurd Mund, som af Eysteins Fader Kong Eystein Haraldssøn. Han kom til Jarlens Hof 3 Dage før Juul. For Jarlen og Brigida aabenbarede han nu hvo han var, og fra denne Tid kunne vi ogsaa bedre følge hans Skridt. Jarlen og hans Frue ytrede liden Lyst til at befatte sig med hans Sag, deels fordi Jarlen allerede havde understøttet Eystein, og ikke vilde hjelpe nogen anden Kronprætendent, saalænge han var i Live, deels fordi det var kommet Byrge for Øre, at Erling Jarl havde sendt ham did til Spot: et temmelig tydeligt Tegn paa, at det første Indtryk, Sverre gjorde paa Jarlen og hans Omgivelser, langtfra kan have været

  1. Dette sees af hvad der efter Saxo nedenfor berettes.