Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/789

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
771
1230. Tog til Syderøerne. Deling mellem Olaf og Gudrød.

Saar, han havde faaet ved Belejringen af Rothsay, at han døde, meget begrædt af sine Mænd, der førte hans Lig til Icolmkill og begravede det der. Hans Død var dog neppe uvelkommen for Kong Olaf, der nu fik Overbefalingen over Flaaden, og, stundende efter at gjenerobre Man[1], førte den sydover til den irske Kyst, hvor den dog maatte blive liggende ved „Kjøbmandsøen“[2] i den strengeste Vintertid; siden styrede han til Man, hvor en Høvding, ved Navn Thorkell Njaalssøn (Torquill Mac Neal), nu førte Befalingen. Denne Thorkell saavel som hans Brødre Duggall og Malmor synes at have hørt til de Høvdingers Tal, der havde vundet ved Delingen af de argyllske Lande, og navnlig at have faaet Knapdale i Forlening; sandsynligviis hørte de til en af de fornemste Ætter, enten paa Man eller paa de nordlige Øer; vi ville senere gjenfinde dem som Venner af Olafs Søn og Efterfølger Harald, nu derimod maa Thorkell enten have staaet i Forbund med Man, eller have benyttet sig af Forvirringen efter Olafs Flugt til at sætte sig i Besiddelse af Øen paa egen Haand[3]. Han havde samlet en Deel af Øens Folk, med hvilke han søgte at hindre Nordmændene fra at gjøre Landgang. Men da Manværingerne fik bore at Kong Olaf selv anførte Flaaden, vægrede de sig, ligesom før, for at stride mod ham, og gik hver til sit. Thorkell selv blev tagen til Fange og lagt i Lænker. Manværingerne havde dog ingen Aarsag til at glæde sig over deres Troskab mod Kong Olaf, thi der blev paalagt dem en Brandskat af tre engelske Penninge for hver Ko, hvorhos de maatte føde hele Hæren i den øvrige Deel af Vintren. Nu blev, rimeligviis under de norske Krigshøvdingers Opsigt, Delingen af Riget mellem Olaf og Gudrød iverksat. Olaf beholdt Man, og Gudrød fik de nordlige Øer[4]; de østlige derimod, eller i det mindste flere af dem, forbleve endnu i den sumarlidske Linjes Besiddelse[5],

  1. Sagaen nævner kun at han blev syg, og taler, merkeligt nok, ikke om Saaret, han fik, hvilket blot omtales i den manske Krønike og Krøniken fra Lanercost.
  2. Denne Ø kan ej være nogen anden end Copeland-Øen ved Overfartsstedet Donaghadee paa Irlands Nordøstkyst, ej langt fra Belfast, thi denne lille Ø (med en Holme ved Siden) ligger næsten lige i den rette Linje fra Cantire til Man. Det var sikkert Olafs Hensigt, strax at gaa til Man, men Storm eller Frost maa have overrasket Flaaden paa nys nævnte Sted og nødt den til at lægge bi for længere Tid.
  3. Den manske Krønike kalder dem „filii Nel, Dufgallus, Thorquellus, Molmore;“ Skene oplyser i Th. Highl. in Scotl. II. 48, at ved Delingen af de sumarlidske Besiddelser i Skotland fik Stamfaderen for den Mac Neilske Familie Knapdale (den nordligste Deel af Cantire) ligesom man S. 116 seer at Navnet Torquill har været brugeligt i den Mac-Neilske Familie.
  4. Denne Deling omtales ikke i Sagaen, men kun i den manske og den lanercostske Krønike.
  5. Dette siges udtrykkelig i den lanercostste Krønike, hvor det heder at efter