trykket af disse mere ærlige og velmeente, end vel betænkte Ord. „Det er vist og sandt. Dagfinn Bonde,“ sagde han, „at de fleste Konger vilde ansee det for et skammeligt Vilkaar at skulle underkaste sig Jærnbyrd efter først at have taget ved Riget. Da jeg tilbød det, og min Møder paa mine Vegne, var jeg endnu ikke fuldt og fast tagen til Konge, men da blev jeg hindret, og det af de selvsamme Mænd, der nu fordre det, og den Gang viste den selvsamme Velvilje for mig, som de nu lægge for Dagen. Det er og vel bekjendt for alle dem, der vare hos Kong Inge, da min Moder kom med mig til Throndhjem, at hun, saa snart hun traf Haakon Jarl, tilbød at underkaste sig disse selvsamme Gudsskirsler, hvis man nærede nogen Mistro til Udsagnet om min Herkomst, men at man den Gang intet vilde høre derom, og at Haakon Jarl erklærede at vide fuldkommen Besked i den Sag. Ligeledes ytrede Haakon Jarl meget ofte i Manges Paahør, at han og hans Broder, Kong Inge, sad inde med min Fædrenearv. Naar jeg uagtet alt dette ikke optager nærværende Anmodning som nogen Fornærmelse, da er det, fordi jeg selv gjerne ønsker, at Jærnbyrden maa have Fremgang, mine Thegner til Ære. Dertil kommer, at mangen En kunde finde paa at sige at jeg unddrager mig derfor, fordi jeg selv har nogen Tvivl om, hvor vidt Kong Haakon er min Fader. Endelig, og for det tredie, er jeg ganske tryg for den Dommer, til hvis Afgjørelse Sagen henskydes; han har aldrig svigtet den, der havde Retten paa sin Side; han siger Sandheden uden at frygte nogen, og underkaster jeg mig derfor gladelig hans retfærdige Dom.“
Saaledes blev det da afgjort, at Haakons Moder Fru Inga skulde underkaste sig Jærnbyrd, og hun gik strax til Kirken, – det var her Christkirken – for anden Gang at begynde den foreskrevne Faste. Tilligemed hende fastede Sigurd Kongsfrænde[1], Dagfinn Bonde, Andres Skjaldarband og flere andre, baade læge og lærde, og der sattes en Vagt af 12 Mand udenfor Kirken Nat og Dag, for at passe paa, at ingen Uvedkommende skulde komme ind og forstyrre den hellige Akt. I disse Dage, fortælles der, var Skule Jarl usædvanlig blid mod Kongen, og ingen kunde skjønne, hvad det kunde betyde. Snart fik man dog en Anelse om, hvad han havde fore. I hans Tjeneste var en Udlænding
- ↑ Det er forhen nævnt, at Sigurd Kongsfrænde ifølge Annalerne og Overskriften i Sagaens Cap. 27 i en enkelt Kodex skal være død paa sit Korstog. Forholder det sig virkelig saaledes, maa den her nævnte Sigurd Kongsfrænde enten være en anden end hiin, eller ogsaa er Navnet urigtigt angivet. Men hvilken „Kongsfrænde“ i saa Fald her menes, er vanskeligt at sige. Roar kan det neppe være, da det ikke er rimeligt, at han allerede paa denne Tid skulde være kommen tilbage fra Korstoget.
