Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/62

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
44
Magnus Erlingssøn.


gensteds tales om at nogen gjorde Indvendinger derimod. Han var smuk af Udvortes, liden af Væxt, med et fagert, temmelig lidet Ansigt, hvorfor man sædvanligviis gav ham Tilnavnet „Meyla“, d. e. den lille Pige[1]. Til ham, heder det, samlede der sig mange dygtige Mænd, der klagede over at have mistet deres Fædre, Brødre eller nærmeste Frænder, eller at have lidt Tab paa deres Ejendomme, de fleste unge, mere tapre end forstandige. Det er at formode, at de fleste af dem hørte til Levningerne af Hettesveinernes Parti, saa meget mere som det udtrykkeligt siges at en stor Deel af dem vare Marker-Mænd, og siden Eystein just fremstod paa den Kant. Her er han vel derfor ogsaa bleven opfostret, eller i alle Fald betimelig hentet derhen af enkelte iblandt dem, der især tørstede efter Hevn over Erling, og derfor behøvede en Modkonge at opstille; thi det er ikke at formode, at han selv, saa ung som han var, skulde have vovet at optræde som Kronprætendent, uden at blive opfordret dertil af andre og mere erfarne Mænd, der satte Mod i ham, og lovede ham sikker Bistand. Eystein begav sig først, med en Deel af dem i sit Følge, til Jarlen Byrge Brosa i Gautland, hvis Hustru Brigida var Kong Harald Gilles Datter, og saaledes, hvis det forholdt sig rigtig med hvad han angav om sin Herkomst, hans Faders Syster. Paa Grund deraf bad han Jarlen om Hjelp, og saavel Byrge som Brigida, optoge hans Begjæring vel, tilsagde ham deres Understøttelse, og beholdt ham hos sig i nogen Tid. Altsaa have de begge enten virkelig antaget hans Foregivende rigtigt, eller givet sig Mine af antage det, for at skaffe Erling skakke Fiender, thi det er ej at undres over, om de nu vare fiendtligt sindede imod ham, da han aabenlyst havde gjort det til sin Opgave at ødelægge Harald Gilles hele Slægt. Maaskee endog Byrge Jarl selv, som gift med en norsk Kongedatter, nærede Tanker om at skaffe sig eller sin Æt den norske Krone, og derfor først og fremst fandt det nyttigt at svække Erling skakkes Magt, Han hørte til den mægtige og ærgjerrige Folkunge-Æt, der paa denne Tid begynder at spille en fremragende Rolle i Sverige, og snart i hele Norden[2]. Om han allerede paa denne Tid nærede Ønsker og Forhaabninger, der strakte sig langt videre end hans Byrd egentlig berettigede ham til, men som yngre Medlemmer af hans

  1. Nemlig af mey, Mø, Pige. Ordet meglet svarer ganske til det gotiske maviló.
  2. Byrge var Broder af Magnus Minneskjold, Fader til den bekjendte Byrge Jarl af Bjelbo, om hvilken længer nedenfor, Fader til Sveriges Konger Valdemar og Magnus, Farfader til Hertug Erik, hvis Søn Magnus baade var Sveriges og Norges Konge. Byrge Brosa og Magnus Minneskjold vare Sønner af Benedikt, med Tilnavn Snyfel, Søn af Høvdingen Folke den digre med den danske Kong Knut den helliges Datter Ingegerd, se Saxo, S. 592.