Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/472

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
454
Haakon Sverressøn.

kjære Søn“[1]. „Vi have,“ skriver Paven fra Subiaco til Biskop Bjarne i September 1202[2], „hørt af eders Brev, at Lomberd, en Lægmand og Overbringer af nærværende Skrivelse, ledsagede sin Jarl paa et Tog til Katanes; at Jarlens Hær der indtog et Kastell, dræbte de fleste af Besætningen, og tog Biskoppen af Katanes fangen, samt at denne Lomberd, som han siger, blev af flere blandt Jarlens Krigsmænd tvungen til at udskjære Biskoppens Tunge[3]. Da denne hans Synd er stor og svar, have vi, næst at absolvere ham efter Kirkens Form, foreskrevet ham denne Pønitents til Bod for hans Brøde, og andre til Skræk: nemlig at han skal skynde sig hjem, og barfodet, samt uden andre Klæder end Buxer og en kort Uldtrøje uden Ermer, med Tungen ombunden med en Snor og udtrukken saaledes at den staar frem foran Læberne, og Enden af Snoren bunden om Halsen, med Riis i Haand, i alle Folks Paasyn vandre i femten Dage uafbrudt gjennem sit eget Land (Orknø?), den mishandlede Biskops Land, og den omliggende Egn; og naar han kommer til Indgangen af nogen Kirke, – hvor han dog slet ikke maa komme ind – skal han, kastende sig lige ned paa Jorden, modtage Disciplinen med de Riis, han bærer. Saaledes skal han tilbringe hver Dag i Taushed og Faste indtil Aften, da først skal han opholde sine Livskræfter, men alene ved Brød og Vand. Naar disse 15 Dage ere til Ende, skal han berede sig til, inden en Maaned at drage til Jerusalem, og der arbejde i Kor-

    copias variis congressibus delevit. Ducem e fuga retractum, oculis orbatum, per carnificem strangulavit, totamque stirpem ejus masculam emasculandam dedit, reliquos propinquos et scelerum administros magna pecunia mulctavit. Han paaberaaber sig dog ogsaa Sagn (vulgi rumores) og foregiver at en Høj i Nærheden skulde have faaet Navn a testiculis. Th. Thorvessøn fremsætter den sindrige Gisning, at der virkelig har været et saadant Sagn om en Høj i Eysteinsdal, og at dette Navn er fejlagtig blevet udledet af cysta (testiculus). At dette foregik i 1201, ej i 1199, er utvivlsomt af Forduns udtrykkelige Udsagn, saavel som af flere andre sammenstødende Omstændigheder.

  1. Nemlig i det forhen omtalte Brev, om Biskop Jons Gjenstridighed i at opkræve Rumaskat, Ep. Inn. III., I. 218.
  2. Ep. Inn. III., l. V. No. 27. At dette Brev er fra 1202, hvortil det og af, Raynaldus henføres (§. 10), sees deraf, at det er dateret fra Subiaco, thi der opholdt Innocents sig, som man af andre Breve kan see, August og September i sit 5te Pontificats-Aar, hvilket løber fra 22de Februar 12021 til samme Dag 1203. (Se Ep. Inn. l. V. No. 72, 76, 78, 79). Brevet til Biskop Bjarne staar mellem et, dateret 1ste Septbr., og et andet, dateret 3die Septbr. Man kan altsaa lettelig skjønne, at Biskop Bjarne strax efter Forliget i Perth har sendt Lomberd til Paven.
  3. Her nævnes ikke engang noget om Øinenes Udstikning.