Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/452

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
434
Haakon Sverressøn.

omtalte færøiske Sagn, skal hun især have ærgret sig over at Haakon strax efter sin Tronbestigelse lod sin egen Moder hente fra Færøerne, gav hende en Gaard ved Nidaros, foruden andre store Gaver, og viste hende den største Hæder. Saa snart det kunde skee efter Kong Sverres Død, besluttede Margrete at forlade Norge med sin Datter og Systerdatter, der opholdt sig hos hende, og begive sig til Vestergautland, hvor hun havde store Ejendomme, saavel som i Vermeland. Først drog hun derfor til Oslo – det maa have været paa samme Tid, da Kong Haakon begav sig til Viken for at indgaa Forlig med Biskopperne, thi tidligere kunde det ikke vel skee, for Baglernes Skyld – og beredede sig her til med det første at rejse videre. Men Birkebeinerne, og ventelig Kong Haakon selv, fandt det betænkeligt at lade Kongedatteren fare af Landet, og Peter Stepper sendtes ufortøvet til Oslo, for at indlægge Forbud mod hendes Afrejse, og bringe hende til Kongen. Dronningen vilde intet høre herom, men Peter passede paa en Dag, da hun var i Bad, og styrtede ind til hendes Datter med det Raab, at Baglerne vare over dem. Christina troede det var sandt, blev forfærdet og bad ham frelse hende; han tog hende i sine Arme og har hende ned til sit Skib, hvor Folkene allerede sad ved Aarerne, og nu paa hans Befaling roede afsted, saa fort de kunde. De havde neppe lagt fra Bryggerne, førend Dronningen kom løbende ned i største Hast, og raabte at de skulde lade hende faa sin Datter igjen. Peter svarede, at hun først skulde drage til Kongen, hendes Broder. Da udbrød Dronningen, betagen af Harme: „Gid jeg maatte leve den Dag, at jeg kunde gjøre eder en lige saa stor Sorg, som I nu gjør mig: jeg er Kongedatter, var gift med en Konge her i dette Land, og har kun dette ene Barn med ham, hvilket I nu røve fra mig som om det var et Trælle- eller Slegfred-Barn!“ Saaledes raabte hun efter dem, saa længe de kunde høre det. Hun rejste dog lige fuldt til Vestergautland, ledsaget af sin Systerdatter Fru Christina, og medtog mange Kostbarheder, der havde tilhørt Kongen. Peter derimod førte Kongedatteren til hendes Breder Kong Haakon, der tog venligt imod hende[1], og holdt hende i den største Agt og Ære.

    gjøre denne Nikolas Blake til en Søn af Simon Skald, men uden mindste Hjemmel. Simon havde vel en Søn ved Navn Nikolas, men denne blev, som bekjendt, endnu som Barn dræbt ombord paa Erling skakkes Skib i Slaget ved Sekken 1162, see ovenfor II. S. 916; og Christina Nikolasdatter kaldes desuden sædvanligviis „Christina svenske,“ eller „den svenske Frue,“ hvilket viser at han maa have haft hjemme i Sverige. Dog ejede hun, rimeligviis som Brudegave fra Haakon galen, med hvem hun blev gift, Besiddelser i Norge, navnlig Gaarden Fisken i Surendalen, se Dipl. Norv. II. 10.

  1. At Kong Haakon ved denne Lejlighed opholdt sig i Tunsberg, er ovenfor nævnt som rimeligt. Margrete maa nødvendigviis være kommen til Viken med Kongen, og enda kan Opholdet i Oslo ej have været ret trygt, siden man skræmmede hende med Bag-