men Fred[1]. Haakon kunde med Tryghed begive sig tilbage, først til Bergen, siden til Nidaros, hvor han tilbragte Vintren, forbeholdende sig til næste Sommer at foretage sin egentlige Hyldingsrejse i Viken, hvorom han strax efter Juul ved Sendebud og Breve lod Almuen og Sysselmændene saavel i Viken, som paa Oplandene underrette[2].
Kong Haakon var paa denne Tid, da han saaledes fandt sig i ubestreden Besiddelse af Riget og forsonet med Gejstligheden, en Mand i sin kraftigste Ungdoms-Alder. Han maa nemlig, som vi have seet, være fød førend Sverre begav sig til Norge 1174, altsaa i det aller seneste 1173[3], og maa saaledes i 1202 have været i det mindste 29, om ikke 30 Aar gammel. Han havde nydt en udmerket Opdragelse, ja man kunde endog fristes til, at antage, at han, ligesom Faderen, fra først af havde været bestemt til den gejstlige Stand, da man derved aller lettest kan forklare, hvorledes han har opnaaet den Indsigt i Latinen og Dygtighed i at behandle sit eget Sprog, som han har lagt for Dagen i et Verk, der endnu er til, nemlig en norsk Oversættelse af det bekjendte romantisk-theologiske Opbyggelsesskrift, Fortællingen om Barlaam og Josaphat, af Johannes Damascenus. At denne Oversættelse virkelig hidrører fra ham, siges udtrykkeligt i en islandsk Saga fra de Tider, hvor det nemlig heder, at den .unge Kong Haakon „var en Høvding af første Rang, og en Mand der vel forstod at skikke sig som han burde, ja at Mindet om hans Virksomhed endog lever paa Island, saasom han i en smuk og særegen Stiil har oversat Fortællingen om Barlaam og Josaphat[4]“. Og vel kan man
- ↑ Haakon Sverressøns Saga, kortere Bearbejdelse; i den længere, S. 215–217.
- ↑ Sammesteds. Den kortere Saga lader Haakon tilbringe Vintren i Bergen, men dette er aabenbart urigtigt; det sees især deraf, at Haakon, hvad denne Bearbejdelse selv siger, var sammen med den islandske Biskop Gudmund om Vintren, og vi vide af andre Kilder, at Gudmund netop tilbragte Vintren i Nidaros. Derimod er det vist aldeles rigtigt, at Kongen fra Viken drog til Bergen.
- ↑ Se ovenfor S. 196, 197. Hvis det, som man har al Grund til at tro, forholdt sig saaledes at hiin Erling, der paastod at være Sverres Søn, fødtes af Astrid Roedatter strax efter Sverres Afrejse fra Færøerne 1174, kan Haakon ej være fød senere end 1173, og dette enda kun for saa vidt han var det yngste af Sverres og Astrids fire Børn.
- ↑ Fortalen til Keysers og Ungers Udgave af Barlaams og Josaphats Saga S. XIII. Det er her viist, at Oversættelsen ej kan være skeet efter den græske Original, men den latinske Bearbejdelse af denne. Den Tanke kunde her
