Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/379

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
361
1200. Baglerne paany i Throndhjem.

her har været med i Spillet og hjulpet Baglerne til at komme ind i Byen, skjønt intet udtrykkeligt siges derom. Sverres Sysselmænd, Dyre paa Gimse i Gauldalen og Eyjulf Havlessøn i Orkedalen, samlede en Hær af henved 1800 Bønder for at jage de uvelkomne Gjester bort, sandsynligviis i det Haab at kunne komme over Elven, som nu var tillagt i en sterk Frost; men Baglerne havde allerede Dagen forud ladet Isen hugge op fra Borgen til Broen, og forsvarede Borgen saa godt, at Bønderne ej kunde komme ind gjennem den. Man skød paa hinanden, og flere bleve saarede paa begge Sider, hvoriblandt Baglerhøvdingen Philip af Veigen, men Bønderne maatte drage bort med uforrettet Sag. Faa Dage efter kom de tilbage igjen; da fandt Baglerne det ikke længer raadeligt at oppebie dem, men sejlede bort, saasnart de saa dem komme ned ad Steenbjergene. De begave sig imidlertid ikke længer bort end til Møre, deels til Borgund paa Søndmøre, deels til Thingvold paa Nordmøre, og holdt sig der hele Vaaren, indtil det led hen imod Paaske[1].

65. Stor Bondeopstand i Viken. Sverre overvinder Bønderne i og ved Oslo.


Det var et Held for Sverre, at Baglerne ikke bleve liggende i Viken, thi medens de sværmede om langt nordenfjelds, udbrød i Viken et Bonde-Oprør, der bragte Sverre i en større Knibe, end han maaskee nogensinde havde været, og hvoraf alene en Mand med hans Snarraadighed og Uforsagthed kunde have reddet sig. Indbyggerne i Viken havde, som vi vide, altid været Sverre fiendtligt sindede, og han havde ofte ladet dem undgjelde derfor; men ikke desto mindre udskrev han i Løbet af Vintren en ny Leding, saaledes at der af hver Lide skulde stilles en Mand, og desforuden udredes et Pund Meel og et Nød. Kongen gav nemlig Thrønderne Hjemlov og vilde ved denne Leding erstatte Afgangen i Hæren. Det er muligt, at dette Ledingspaalæg strengt taget havde Medhold i den gamle Sevslov, der gjaldt for Viken og Oplandene, og hvis Udfarebolk vi ej længer kjende, men det faldt ikke desto mindre højst ubelejligt, og vakte almindelig Knur rundt om i Viken, hvor Bønderne holdt Sammenkomster og lagde hemmelige Raad op om at gjøre et almindeligt Oprør. Blandt Ophavsmændene til denne Plan, hvilke Sagaen opregner, forekommer endog Lagmanden Simon paa Thumn (Thom), hvoraf man kan see, at det var Storbønderne og de mest anseede Mænd, der stode i Spidsen for Oprøret[2], i hvilket for øvrigt hele Almuen lige

  1. Sverres Saga Cap. 160, 161.
  2. De Navne, Sagaen opregner, ere foruden Simon Lagmand følgende: Aamunde