Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/345

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
327
1198. Baglerne paa Nordmøre og i Haalogaland.

vi ikke stort færre Birkebeiner i vor Hær, end de selv have tilbage. Af dem kunne I ej længer vente nogen Hjelp, thi nu befinde de sig nok saa vel hos os, og have faaet Øjnene op for alt det Bedrageri, hvormed Sverre Prest saa længe har faret.“ Imidlertid vovede dog ikke Baglertroppen, hvor meget den end pralede, at oppebie Sverre, men skyndte sig ud af Fjorden, førend han kom. Og Thorstein Kugad, der nys havde ført saa store Ord mod Sverre, og hoveret over at saa mange Birkebeiner havde gaaet over til Baglernes Parti, var selv en af de første blandt disse til at angre sit Frafald og søge Lejlighed til atter at forene sig med sine gamle Venner. Da de Skuder, hvoraf han styrede den ene, kom ud af Fjorden til Stor-Fosen, mødte de Baglernes Hovedstyrke, som kom søndenfra Bergen, og underrettede dem om, at Sverre allerede var kommen til Throndhjem. Hine torde derfor ikke vove sig ind i Fjorden men bleve for det første liggende ved Fosen, indtil de begyndte at lide Mangel paa Proviant, saasom de vare meget talrige. De fordeelte sig derfor i de forskjellige Bygder, lige ned til Borgund paa Søndmøre, og oppebare overalt Leding og alle kongelige Rettigheder, medens de dog ogsaa plyndrede hist og her, og begik mange Uordener. De kom endog lige til Haalogaland, hvor de lagde ind i hver eneste Fjord og øvede megen Vold, men samlede tillige betydeligt Bytte, og fik derhos Fylkets bedste Mænd i Følge med sig, navnlig Thore Eindridessøn Knapp, Guthorm i Mjola[1] og hans Broder Brynjulf, Halldor i Hjørleifsvik med Sønner, Ivar Nev, Gregorius Kik[2], Erling i Thjøtta, Gunzelin Prest, og Bjarne Mardssøn, der paa denne Tid vel allerede var gift med Ragna Erlingsdatter i Bjarkø, og derved saa at sige selvskreven til at slutte sig til Baglernes Parti[3]. Imidlertid benyttede mange af dem, der i Løbet al Sommeren havde sluttet lig til Baglerne, men havde hjemme i det Throndhjemske. Lejligheden til at slippe fra dem; og af disse var, som nys nævnt, Thorstein Kugad en af de første. Da han paa et af Strejftogene langs Nordmøres Kyster kom forbi Indløbet til Hevnefjorden, styrede han med Flid sit Skib paa et Skjær, saa at det forliste, dog saaledes at han og Folkene reddede sig i Land. Han passede her sit Snit til at løbe fra dem om Natten selv tredje, og kom over Fjeldet ned i Orkedalen, hvorfra han begav sig til sin Gaard Gudreksstad paa Bynæsset, og op-

  1. Mjola er det nuværende Melø.
  2. Gregorius Kik blev længe efter gift med Sverres Datter Cecilia, se Fagrskinna Cap. 215.
  3. Se ovenfor S. 152. Muligt, at Bjarne tidligere havde staaet paa Sverres Parti, og at han var en af dem, hvem Sverre efter Magnus’s Fald „skaffede gode Giftermaal“, men at han af sin Hustru siden blev omstemt til Bedste for Baglerne.