Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/314

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
296
Sverre Sigurdssøn.

og gav sin Søn Sigurd en skarp Irettesættelse. Han sagde, fortæller Sagaen, som sandt var: „anderledes holdt jeg Vagt, da jeg kæmpede om Riget med Kong Magnus: tvi vorde den Kongesøn, der passer saa daarligt sit Hverv, som dit; pak dig i Land, og kom ikke for mine Øjne førend det bliver lyst.“ Da gik flere op i Land og vaagede indtil det blev Dag.

Begge Flaader bleve i flere Dage liggende her mellem disse Øer, uden at det kom til nogen yderligere Kamp mellem dem. Derimod beretter Sagaen om en karakteristisk Ordvexling, der fandt Sted mellem Kongen og Biskoppen. En Dag, da Sverre roede om paa en Skude og kom temmelig nær under Landet, gik Baglerne frem paa et Bjerg, og raabte til dem. Sigurd Jarlssøn sagde: „er Sverre, der gav mig Mad[1], paa denne Skude? Ljot Haraldssøn (den samme, der for tolv Aar siden var med at drage Kong Magnus’s Lig op af Vandet) svarede: „ja han er her, og sandt er det, at han ej har givet nogen værre Mand Mad end dig, det viser du nu.“ Da sagde Biskop Nikolas: „hvorfor gaar du ikke i Land, Sverre, vil du ikke slaaes nu, Gudsfornegter? ellers plejer dog intet i Livet at behage dig saa meget som at rane og herje. Jeg skal bie paa dig her; her er mit Haandliin (han holdt Skjoldet i Vejret); nu bærer jeg den Mitra og Stav[2], som jeg efter Pavens Bud skal føre imod dig; det er Staal-Hue og Sverd; disse samme Vaaben skal jeg bære indtil du er dræbt eller jaget fra dette Rige“. (Det maatte klinge underligt at høre ham her paaberaabe sig Pavens Bud, efter at Pave Clemens syv Aar i Forvejen udtrykkeligt havde forbudt alle Gejstlige i hele Norge at bære Vaaben eller gaa i Krigstog!) Birkebeinerne afbrøde idelig hans Tale. Nogle sagde: „det vilde ikke være farligt at gaa i Land, hvis vi der kun forefandt dig, Nidingen! disse Vaaben skal du bære frem paa Dommens Dag!“ Andre sagde: „du er en daarlig Karl til at bære Vaaben, det har du for viist.“ Kongen tyssede paa dem, og sagde at de ikke skulde mundhugges med ham. Biskoppen sagde: „I Birkebeiner bebrejde mig altid Frygtsomhed, men kom ene i Land, Sverre, saa skal jeg komme imod dig, og det vil da vise sig, hvo der formaar mest, enten St. Peter eller St. Hallvard, der hjelpe mig, eller den gotiske Hex[3],

  1. I Sagaen staar: Sverrir matgjafi minn.
  2. Ved „Haandliin“ (manuale, mantile, sudarium) forstaaes det lille Stykke hvidt Linned, som hænger ved Prestens venstre Haandled, naar han er i sin Ornat. „Mitra“ var Navnet paa den kløvede Biskopshue.
  3. Der staar gylfra hin gautska, hvilket ej vel kan forklares anderledes. En anden Læsemaade er kyfla hin gautska „den getiske Hættekappe“, men dette Ord giver her ingen Mening, thi en saadan Kappe kunde, om Kongen end bar den over sin Rustning, dog ikke kaldes en Gjenstand „at tro paa“ og nævnes lige over for St. Peter og St. Hallvard. Man har ellers forklaret Udtrykket „den gotiske Hex“ om Dronningen, fordi hun var