Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/1073

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
1055
Literatur. Skalde.

at Snækoll Gunnessøn, af Svein Asleivssøns Æt, i Aaret 1239 improviserede et Vers, hvori han tilkjendegav sin Harme over at være bleven tagen til Fange af Birkebeinerne[1]. Blandt de islandske Skalde, der deels opholdt sig ved de norske Kongers Hof i nærværende Periode, deels digtede Hæderskvad om Høvdinger i Norge, nævnes fornemmelig Thorbjørn Skakkeskald, der kvad om Erling skakke, og Maane Skald, der fandt en gjestfri Optagelse hos Magnus Erlingssøn[2], Blakk Skald, der opholdt sig hos Sverre og synes at have været en af hans Frænder fra Færøerne, da han siges at have været en Søn af Unas Stefanssøn[3]. Jatgeir Torvessøn, der, som vi have seet, var en højt betroet Mand hos Hertug Skule, og blev dræbt af Bjarne Mosessøn i Kjøbenhavn. Om Snorre er det her overflødigt at tale. Snorres Brodersøn Olaf, kaldet Hvitaskald, opholdt sig baade hos Hertug Skule og hos Kong Haakon, og digtede Kvad saavel til dem, som til Knut Jarl. Desuden digtede han Kvad til Kong Erik Erikssøn i Sverige[4], og til Kong Valdemar i Danmark, ved hvis Hof han i længere Tid opholdt sig[5]. Endog enkelte andre Stormænd i Norge og paa Island bleve særskilt besungne, f. Ex. Ivar Selke, og Sigurd Ormssøn[6], til hvem en vis Arnor Kalfssøn digtede Kvad, og Arnbjørn Jonssøn, samt Gaut paa Mel, der forherligedes ved Digte af Skalden Olaf Herdisesøn[7].

Den Bearbejdelse, Sproget fik ved alle de her omtalte literære Foretagender, hvortil for en stor Deel norske Mæcenater gave Stødet, gjorde

  1. Se ovenf. S. 9. 46, jfr. Haakon Haakonssøns Saga Cap. 208.
  2. Se ovenf. S. 165.
  3. Skaldefortegnelsen i Upsala-Edda, udg. af Møbius, i Catologus libr. isl. et Norv. S. 172. Man skulde snarest kunne antage denne Blakk Skald for en Sønnesøn af Svina-Stefan og Sverres unavngivne Halvsyster, Unas Kambares Datter, altsaa for en Brodersøn af Peter Stepper, hvis det ikke syntes umuligt, at han da allerede kunde være voxen i 1187, da han var med Sverre mod Kuvlungerne (Sverres Saga Cap. 106, jfr. ovenf. S.204). Skulde han være en Broder af Sverre, og Unas Kambare samt Biskop Roe saaledes Sønner af Stefan?
  4. Se Skaldefortegnelsen S. 170.
  5. Se herom især den arnamagnæanske Udgave af Snorra-Edda, II. S. 76, 77, hvor Sveinbjørn Egilssøn i en Note har samlet alt, hvad der kan bestemme Tiden, naar Olaf opholdt sig hos Valdemar. Det kan kun være enten mellem Vaaren 1238 og Vaaren 1239, eller fra April 1240 til Valdemars Død det følgende Aar.
  6. Han kaldes Sigurd Munk; det kan neppe være nogen anden end Sigurd Ormssøn, der kaldes ligesaa i Sturlungasaga II. 4, se ovenf. S. 880.
  7. Vi henvise fremdeles til Skaldefortegnelsen, hvor der ogsaa findes opregnet flere, ellers ubekjendte Skalde, der sang til Haakon Galens og Kong Inges Priis.