endog uden Hensyn til deres aandelige Kald, alene i verdslig Henseende forlene dem Auktoritet. Hertil kom, at Lendermands-Aristokratiet i det Hele taget intet Afbræk led ved den Magtudvidelse, som nu blev Gejstligheden til Deel, og som kun gik ud over Kongedømmet. Tvertimod kom den de verdslige Herrer selv middelbart til Gode, ej alene fordi Kongedømmet derved svækkedes, men fordi Gejstlighedens fornemste Medlemmer vistnok alle, eller for den største Deel, selv tilhørte Landets ypperste Ætter, og saaledes deelte deres Interesser. Man seer derfor ogsaa under den senere Kamp mellem Aristokratiets og den arvelige Kongemagts Partier hiint tillige optræde som Hierarkiets Parti, saa at det deraf endog fik Navnet „Bagler“ det bedste Beviis paa, at Gejstlighedens og det ældre Lendermands-Aristokratis Interesser aldeles faldt sammen lige over for Kongemagten.
For denne Forening af det gejstlige og verdslige Aristokrati maatte det fra nu af være af den højeste Vigtighed, at kvæle ethvert Forsøg paa at rejse Hovedet igjen, af det nys knækkede, forhenværende sigurdske eller egentlig throndhjemske, Parti, der nærmest holdt sig til Sigurd Munds og Eysteins Linjer, uden at erkjende anden Legitimitet end den, der bestod i at være en Konges Søn, eller at nedstamme fra Kongehuset ilige nedstigende Linje. Naar man har de ugunstige Omstændigheder for Øje, under hvilke dette Parti i de sidste Aar havde optraadt, hvorledes det havde maattet tilsidesætte enhver Betænkelighed, saavel med Hensyn til Valget af de Folk, det optog i sine Krigeres Rækker, som til Maaden, hvorpaa det skaffede disse Krigere Underholdning, og hvilken høj Grad af Upopularitet det derved havde paadraget sig, saa at alt ondt paasagdes det, ja endog at Anføreren havde taget sin Tilflugt til Trolddoms-Kunster for at erhverve Sejren: da vil man lettelig erkjende, at følgende Bestemmelser, der ligeledes vedtoges paa Mødet, og indførtes i alle Lovbøger, nærmest maa være formede med stadigt Hensyn til hiint Parti, for at tilintetgjøre dets Levninger, og forebygge dets Opkomst[1]. „Alle Mænd“, heder det, „som krænke de Trygder, der ere indgaaede Mand imellem angaaende Drabssager, ere Ubodemænd, have forbrudt Fæ og Fred, Land og Løsøre, Odelsjorder som andre. De, der lade sit Liv for Tyveri eller Stimandsfærd, hvad enten det er til Skibs eller Lands, saa og for Snigmord, Troldskab. Spaadoms-Ceremonier og Udesidden, for at vække Trold op og dermed fremme Hedendom, saa og de, der
- ↑ Bestemmelserne anføres i den ældre Frostathingslov V. 44, 45 udtrykkeligt som einkamál (særegne Bestemmelser), vedtagne efter Kong Magnus’s, Erkebiskop Eysteins, Biskoppernes og de forstandigste Mænds Raad. I Gulathingsloven Cap. 32 er den optagen under Overskriften: „Magnus gjorde denne nye Bestemmelse.“
