Imidlertid var Sigurd Slembedjakn, efter nogle Maaneders Ophold i Vesten, kommen tilbage til Norge, og da han hørte, hvor daarligt det var gaaet Magnus den blinde, opgav han for Øjeblikket Haabet om at finde nogen Understøttelse i sit Fædreland, men sejlede udenskjærs langs Kysten sydover og ned til Danmark, hvor han drog igjennem Øresund og gav sig til at krydse i Østersøen, dog, som det synes uden nogen bestemt Plan, eller i anden Hensigt, end at skaffe sig Bytte paa Vikingeviis. Dertil var der god Anledning formedelst de uophørlige Fejder mellem de Danske og Venderne. Sigurd skal derhos have fremstillet sig for Kong Erik Gunnar„ udbedet sig Fred af ham, og gjort sig til Vens med mange danske Høvdinger. Paa hiint Krydstog finde vi ham først udenfor Kalmar, siden ved Ærø, hvor han gav sig i Kamp med nogle vendiske Snekker, og ryddede aatte af dem, ved hvilken Lejlighed mange af Venderne faldt, tog de, der toges til Fange, bleve hængte. Dernæst bestod han en lignende sejrrig Kamp med nogle andre vendiske Skibe enten under Møen, eller ved Møre, d. e. den sydligste Kyst af Smaaland[1]. Maaskee har han indladt sig i disse Kampe ikke saa meget for at gjøre Bytte, som for at tjene den danske Konge, og derved erhverve Krav paa hans Understøttelse[2]. Haabet herom maatte dog bortfalde ved Eriks uvæntede Drab, og dette er vel Aarsagen, hvorfor Sigurd nu atter forsøgte sin Lykke i Norge. Han styrede ind i den østre Arm af Gaut-Elven, hvor Olaf, Harald Kesjas Søn, laa med en Deel Skibe, sandsynligviis for at drage til Danmark og gjøre Fordring paa den ledige Trone[3]. Uagtet Olaf, forudsat at det havde sin Rigtighed med Sigurds foregivne Herkomst, var
- ↑ Begge Læsemaader, Mön og Mæri, findes; den sidste i Morkinskinna.
- ↑ Her er Morkinskinna fulgt, som den omstændeligste, og fordi den saa hyppigt citerer Vers af Ivar Ingemundssøns Digte.
- ↑ Som Olafs Medanfører nævne Sagaerne her en Thore Hvinantorda, der rimeligviis maa have været en dansk eller svensk Høvding. At dette maa have været senere end Kong Eriks Drab, og at: Olaf maa have haft Nys derom skjønnes deraf, at Drabet allerede skede den 18de September; medens Sigurd, førend han stred med Olaf, allerede havde tilbragt nogen Tid i Danmark; men til Danmark kom han først efter at han i Norge havde faaet Efterretning om Magnus’s Uheld, og Magnus havde igjen ikke forladt Oplandene efter Slaget ved Minne, førend ud paa Sommeren, altsaa neppe sør Juni Maaned. Opholdet hos Karl Jarl og dennes Tog til Norge medtog vel mindst en Maaneds Tid, altsaa indtil Juli; Erik Emunes Tog foregik neppe tidligere end August; og lidt efter denne Tid, altsaa sidst i August, maa da Sigurd være kommen vestenfra Norge. Hans Ophold i Danmark og Krydstog i Østersøen medtog vel mindst en tre Ugers Tid, eller til de sidste Dage af September.
