der dog fornemmelig maa gjelde Byerne, at „Skibe fra alle Verdens Kanter kom did med Rigdomme“. Den samme Forestilling om blomstrende Handel, livlig Rørelse og betydelig Folke-Sammenstrømning faar man, navnlig hvad Bergen angaar, af den Beskrivelse, Sagaen giver af Kales (siden Ragnvald Jarls) første Ophold i denne By, da han var kommen fra Grimsby i England, og her havde gjort sit første Bekjendtskab med Gilchrist eller Harald Magnussøn[1]. „Da Skibet kom til Byen“, heder det, „var der her en stor Mængde Folk samlet baade nordenfra og søndenfra Landet, saa vel som en Mængde Udlændinger, som havde bragt en heel Deel gode Sager til Landet„[2]. Der omtales allerede forskjellige Skytningsstuer eller Vertshuse, hvor man sad og drak eller fornøjede sig paa andre Maader, og hvor man kunde faa Herberge. Disse Skytningsstuer vare rimeligviis allerede da indrettede, som man senere hen finder dem, nemlig saaledes at de udgjorde særegne Dele af de store, formuende og anseede Privatmænd tilhørende, Gaarde ved Bryggen, der i lang Tid, inden Stranden lige over for paa den anden Side bebyggedes, udgjorde den egentlige Stad, men siden, under Hanseaternes Vælde, bleve Tydskernes Ejendom[3]. Enhver af de større Gaarde ved Bryggen havde sandsynligviis en saadan Skytningsstue, hvilken Ejeren lejede bort til den, der forestod Vertskabet[4]. Saaledes berettes der, at den Skytningsstue, hvor Kale og Jon Peterssøn holdt sig lystige, tilhørte en fornemt Huusfrue,formodentlig Enke, ved Navn Unn[5]. Gaardene benævntes sædvanligviis, ligesom de store Familieboliger indenlandske Stæder[6], enten efter Ætten, som ejede den, eller efter Ættens Hovedgaard paa Landet, eller efter en af de fornemste Ejermænd. Saaledes omtales ikke fuldt 30 Aar senere en Gaard i Bergen, strax indenfor Sandbro, der ogsaa synes at have indeholdt en Drikke- eller Skytningsstue, som „Sigrid Setas Gaard“[7]; hiin Gaard, hvor Kale holdt til, kaldtes da rimeligviis Unnegaarden; af de øvrige, tildeels endnu ved-
- ↑ Se ovf. S. 688.
- ↑ Orknøyingasaga S. 154.
- ↑ Nemlig først derved at Tydskerne Aar efter Aar lejede Gaardene af de egentlige Ejere og indrettede sig der, som om de vare hjemme, siden tilkjøbte eller tilhævdede sig dem. Flere Ildebrande ere vistnok overgaaede disse Gaarde ved Bryggen, men de ere altid blevne opførte igjen med væsentligt Bibehold af de gamle Indretninger.
- ↑ Endnu findes en saakaldet „Skytnings-“ eller „Skjøtningsstue“ i enhver af af de store Handelsgaarde ved Bryggen i Bergen.
- ↑ Orknøyingasaga S. 154.
- ↑ F. Ex. Somerset House, Northumberland House, i London; Hotel de Bourgogne o. fl. i Paris; Palazzo Pitti i Florents, Borghese i Rom o. s. v.
- ↑ Inges Saga Cap. 25, Snorre Cap. 128, Fagrskinna Cap. 172.
