Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/592

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
574
Eystein, Sigurd og Olaf Magnussønner.

ligt heder, ordnede Frasagnet om de Slag, Sigurd holdt paa sin Ferd, taler i det Vers, som handler om den sidst nævnte Kamp, kun om „at Kongen vandt sin tredie Sejr ved den Borg, Folk kalde Lissabon“. Da det nu er utænkeligt, at Sigurd, efter først at have indtaget Staden, ved sin Bortrejse skulde have givet den tilbage til Maurerne, og ikke heller overladt den til Grev Henrik, og da det er vist at denne ikke opnaaede at erobre Lissabon, hvilken ej blev indtaget førend længe efter, under hans Søn (1147), er det aabenbart, at den Bedrift, Sagaerne tillægge Sigurd, alene kan have bestaaet i en Sejr over Maurerne udenfor Stadens Mure, eller Indtagelsen af et i Nærheden beliggende og til Stadens Fæstningsverker hørende Kastell[1]. Ved Lissabon, siger Sagaerne, er Grændsen mellem det christne og det hedenske Spanien; det vil sige: Tejofloden skillede mellem den af de Christne erobrede Deel af Portugal, og den sydlige, som endnu var i Moslemernes Vold. Her, i det saakaldte hedenske Spanien, angreb og indtog Sigurd en Borg, som i vore Sagaer og Halldor Skvaldres Draapa kaldes Alkassa eller Alkassi, hvilket Navn dog neppe er det rette, men kun en Forvanskning af den sædvanlige spanske, fra det arabiske Sprog laante Benævnelse paa et Kastell eller en Fæstning i Almindelighed, nemlig Alcázar; Stedet maa være en eller anden Borg eller befæstet Stad i Strøget mellem Tejo og Njørvasund eller Strædet ved Gibraltar, gjennem hvilket Sigurd dernæst sejlede, uden forinden at lægge til Land[2]. I Strædet mødte han atter en stor Sørøverflaade, som angreb ham, men blev overvunden. Han styrede derpaa videre mod

  1. Det er imidlertid merkeligt, at Alberich af Troisfontaines, ved at omtale Lissabons Erobring 1147 (hos ham urigtigt henført til 1149), der, som bekjendt, skede ved tydske og engelske Korsfareres Hjelp, ogsaa lader en norsk Konge deeltage i dette Tog (Leibnitz’s udg. II. S. 317). Da, som man veed, ingen norsk Konge paa den Tid gjorde noget Korstog, eller deeltog i denne Expedition, maa Alberich eller hans Kilde have hørt noget om Sigurds tidligere Kamp ved Lissabon 1109, og henført den til Stadens Indtagelse 1147. Men Fortællingen, han har hørt, maa da og have meldt noget om at han virkelig skulde have indtaget Byen.
  2. Sagaernes „Alkassa“ have nogle forklaret ved Algeziras, hvilket er aabenbart urigtigt, da dette Sted ligger indenfor Strædet; andre have forklaret det ved Alkazar i Fez i Afrika, fornemmelig af den Grund, at Sigurd senere roser sig af at have kriget i Serkland; men deels ligger Alkazar for langt inde i Landet, deels viser Beskrivelsen af Sigurds Rejse at han ikke anløb Afrika, og desuden behøver „Serkland“, som vi have seet, ej at forklares om Afrika, da det bruges om alle i Syden og Østen under Chalifatet staaende Lande, saaledes og det af de Christne ikke undertvungne Syrien; hvortil endelig kommer at „Serkland“ paa dette Sted (Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 26) ikke nævnes i Morkinskinna, se nedenfor. Disse og lignende Betragtninger have bragt andre til at søge „Alkassa“ enten i den portugisiske