Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/438

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
420
Olaf Haraldssøn (Kyrre).

omtalte Biskop Bernhard, der efter sin Tilbagekomst fra Island blev Biskop i Sellø og som synes at være død under Kong Olafs Regjeringstid[1], havde til Eftermand en Biskop Magne, hvis Navn i det mindste ikke har nogen fremmed Klang, og at han beklædte Embedet indtil langt ind i det følgende Aarhundrede[2]. Som Biskop i Viken nævner Mag. Adam endnu paa den Tid, han skrev sit Verk, den af Erkebiskop Adalbert indviede Aasgaut; hans Efterfølger, Thorolf, var rimeligviis den samme, som Adalbert tidligere havde indviet til Biskop paa Orknø, men som af Grunde, der nu ikke kjendes, har været hindret fra at tiltræde denne Biskopsstol[3]; den tredie i Rækken fra ham, Kol Thorkellssøn, hvis Embedstid dog neppe falder førend efter Kong Olafs Død, og i det paafølgende Aarhundrede, var Islænding, en Frænde og Discipel af Biskop Isleif[4]; mellem Thorolf og ham nævnes tvende, om hvilke man for øvrigt intet veed, Aaslak og Gerhard: den sidste synes at have været en Tydsker, og kun med Hensyn til Aaslak er det uvist, om han var norsk eller dansk af Fødsel[5]. I Throndhjem nævnes, efter den forhen omtalte Sigurd Munk fra Glastonbury i England[6] — der sandsynligviis ogsaa var Harald Haardraades og Olafs Hirdbiskop[7], og som endnu levede da Mag. Adam skrev — en Biskop ved Navn Adalbert, der efter Navnet at dømme var tydsk, og maaskee endog var den samme som den, Erkebiskop Adalbert tidligere havde indviet og afsendt til Norden[8]. Man maa derhos næsten formode, at Olaf har sendt Mænd lige til Rom, for at oplæres til Prester under Pavens egen Opsigt. I det mindste opfordrer Gregor ham dertil i det tidligere omtalte Brev, som han i Aaret 1078 skrev til Olaf, og som tillige vidner om den gode Forstaaelse, der herskede mellem dem.

    ken se Saxo S. 559. Han synes tidligere at have været Lendermand eller Sysselmand, eftersom Saxo siger at han var ex præfectura ad sacerdotium translatus. Han døde paa en Valfart til Jerusalem.

  1. Da Bernhard allerede maa have været en Mand i sine modnere Aar ved sin Ankomst til Norge under Magnus den gode (ved 1042, se ovenfor S. 186), kan han neppe være fød senere end ved 1010, og hans Død maa derfor i det seneste falde omkring 1090.
  2. Se Sigurd Jorsalafares Saga, hos Snorre, Cap. 39.
  3. Se ovenfor S. 217.
  4. Landnaama, V. 12; jvfr. Hungrvaka Cap. 2.
  5. Se Bisperækkerne, meddeelte i Norsk Tidsskrift, V. S. 41—44.
  6. Se ovenfor S. 193, 194.
  7. Maaskee Sigurd saaledes kan have været den Biskop, der fulgte med Harald Haardraade paa hans Tog til England, se ovenfor S. 323. Som forhen værende Munk i Glastonbury og saaledes kjendt i England kunde han være Kongen til megen Nytte.
  8. Se ovenfor S. 212.