mod det modsatte, havde han dog meest Lyst til at staa sin egen Konge bi; hans Mænd bade ham at raade, som han vilde, og saaledes gik han over til Harald med ti Skibe, medens Finn derimod blev Sven tro. Harald takkede Haakon for den uvæntede Hjelp, der var ham saameget mere kjærkommen, som han havde hørt Haakon højt berømme før hans Krigsvanthed og Tapperhed. Derpaa lod han sine Mænd sammenkalde til et almindeligt Møde, og forelagde dem det Spørgsmaal, om man skulde binde an mod Danerne, eller forsøge at undkomme. „Hidtil“, sagde han, „have vi kun herjet og taget endeel Gods, uden at udrette det mindste, der kan tjene os til Berømmelse; derfor ønskede jeg helst at vi nu kunde vinde en hæderlig Sejr, hvilket slet ikke er saa umuligt, thi om Sven end har en stor Flaade, ere hans Skibe dog mindre end vore og hans Mænd ikke saa meget at lide paa: jeg vilde være eder saare taknemmelig, hvis I stemte for hellere at kæmpe end at undfly“. Mange svarede dog, at Sven havde for stor Overmagt til at det var raadeligt at binde an med ham: andre taug stille. Da sagde Haakon Ivarssøn: „endnu har jeg ikke tjent eder, men saa meget ivrigere ønsker jeg nu at vise eder, hvad jeg kan udrette: Danerne pleje vel at være hidsige i Førstningen, men ogsaa desto snarere at løje af, naar de faa en varm Modtagelse. I har ofte tilforn sejret over en stor Overmagt, og saaledes haaber jeg nok at det ogsaa nu vil gaa, derfor stemmer jeg for Kamp, men beder kun om at jeg maa have mine Skibe løse, uden at binde dem i Tengslerne“. Harald blev glad ved at høre disse Ord, og fortalte nu en Drøm, han havde haft om Natten. „Det forekom mig( sagde han, som om jeg og Kong Sven holdt begge i een og samme Ring, hvilken vi søgte at drage fra hverandre, og at endelig Sven drog Ringen fra mig“. Denne Drøm forekom de fleste betænkelig som om Sven skulde komme til at beholde Sejrens Priis. Men Haakon sagde: „jeg tror snarere det skal betyde, at Sven vil blive kjørt i Ring[1]“. „Ja“, svarede Harald, „denne Forklaring anseer jeg for den rimeligste, og vil derfor heller ikke gjøre flere Omstændigheder, men strax begynde Slaget; og før skal enhver af os falde over den anden, førend vi uden
- ↑ I Sagaen staar der egentlig, at Kongerne drog „Hank“ (d. e. Ring, Krog) med hinanden, og at Haakon udtydede det, som om Sven vilde komme til at „áhankask“, d. e. faa Hank om sig, komme i Klemme. Ordspillet kan ikke oversættes.
skinna her lader Finn.og Haakon komme tilbage fra et af de Vikingetog, de foretoge i Fællesskab med Ketil af Ringenes. Thi for der første var det Guthorm, ikke Ketil af Ringenes, med hvilken de havde ligget paa Tog, for det andet henhøre die-se Tog til en langt tidligere Periode, se ovf. S. 171. Det rimeligste er, at Haakon, hjemkommen fra et af sine Østersøtog, har sluttet sig til Finn, da denne som Soens Jarl skulde stode til hans Flaade.
