flere Oldtidslevninger at have været vel bekjendt i Norge, da alle de Bronce-Prydelser fra Jernalderen, som findes her i Landet, vistnok for det meste ere støbte i Landet selv. Endog store Kirkeklokker forstod man at stolte; enkelte, fra det 12te Aarhundrede, ere endnu til[1], og der er ingen Grund til at antage at den Klokke, Kong Harald Haardraade forærede til Thingveldskirlen paa Island[2], ej skulde være stødt i Norge.
Med Christendommen og den romersk-katholske Gejstlighed fulgte ogsaa Malerkunstens større Udbredelse i Norden. Den kjendtes og anvendtes vel allerede under Hedendommen, saaledes omtales f. Ex. Skjolde, hvori Dyr e. a. d. vare afbildede[3], men egentlig Udbredelse fik den dog meest ved de Forsiringer, der paa hine Tider saa godt som nødvendigviis hørte til Haandskrifter, hvor især Begyndelsesbogstaverne udsmykkedes med prægtige Randtegninger og Arabesker, og ofte ledsagedes med hele Miniaturmalerier, hvis Gjenstande vare tagne fra den Materie, der nedenfor i Texten behandledes. Haandskrifter, som de med Guldbogstaver beskrevne Bøger, Sigurd Jorsalafarer bragte med sig fra Constantinopel, og som uden al Tvivl ogsaa vare herligt udsmykkede med Malerier, undlode vist ikke at tjene hjemmeværende Skrivere og Malere til Mønster[4]. Denne i sin Oprindelse kirkelige, Malerkunst anvendtes ogsaa til større Billeder, fremstillede Legender og hellige Historier[5].
- ↑ F. Ex. Kirkeklokkerne i Gjerpen Kirke, med latinske Indskrifter, deels i Runer deels i Majuskler, øjensynligt fra det 12te Aarhundrede, den ene er nu ødelagt, men den existerede dog lige til vore Tider. Se Krafts Norges Beskr. ældste udg. III. 207.
- ↑ Se ovenfor S. 220.
- ↑ F. Ex. Helges og Skarphedins Skjolde, (Njaals Saga Cap. 113), da Thorarin blev dræbt, 991, se ovenfor I. 1. S. 42l. I Helges Skjold var der malet (dregit) en Hjort, i Kaares en Løve. Allerede i næste Generation efter Landnamstiden eller omkring 960, fortælles der, hvorledes en vis Kjerne der havde bejlet til en Pige, som hendes Broder nødte til at egte en anden, malede sin Elskedes og hendes Mands Billede paa en Væg, for hver Aften at kysse hendes, men spytte paa Mandens Billede; da Tjørves Morbroder Hroar Tungegode, lod Billederne afskave, udskar Tjørve dem paa sit Knivskaft; Landnáma IV 1.
- ↑ Se ovenfor S. 593, 694, 705, 769. Vi besidde vel ikke nu noget Haandskrift med Randmalerier, der kan paavises at være skrevet og malt i Norge idet 12te Aarhundrede; dog findes der et med ret gode Tegninger, sandsynligviis fra den Tid, nu opbevaret i den Arnamagn. Saml. No. 673 a. qv.
- ↑ Et med norsk Omskrift forsynet, og derfor ogsaa sandsynligviis i Norge tilblevet Maleri, forestillende Scener af Legendefortællingen om Kampen mellem Kejser Heraklius og Kosru, hang indtil de senere Tider i Stryns Hovedkirke og opbevares nu i Bergens Museum, se Urda, I. S. 105 flgg. Det synes at hidrøre fra det 13de Aarhundrede, men lignende Arbejder kunde vel allerede have været forsøgte i det 12te.
