Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/87

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
61
Erik Jarls Fødsel.

løb, da Olaf Tryggvessøn beherskede Norge, prøve sin Lykke ved et Angreb paa Viken, er det heel sandsynligt, at de endnu en Tidlang have vedblevet at forurolige Landet, om ej med større Hære, saa dog med enkelte Vikingeskibe. Dette bekræftes deraf, at Haakon undlod at betale Danekongen Skat, under Paaskud af at han havde saa megen Umag og Bekostning med at værge Landet mod Gunnhilds Sønner. Dette Paaskud kunde han neppe have anført, med mindre Gunnhilds Sønner nu og da virkelig havde fornyet deres Angreb. Disse Angreb have forøvrigt vist ikke haft stort at betyde, og man kan vel antage, at der ligger nogen Sandhed til Grund for Einar Skaaleglams vistnok noget overdrevne Udtryk i Vellekla, at slig Fred, som Norge nu nød, havde ingen anden end Fred-Frode kunnet oprette[1].

12. Haakons Giftermaal Tidendeskoftes Fald. Erik Jarl.


Haakon egtede efter sin Tilbagekomst til Norge – hvor længe efter, siges der ej – den smukke Thora, Datter af den mægtige Skage Skoftesøn. Dog havde han allerede da flere uegte Børn. Den ældste af dem, Erik, som siden blev den mægtigste og berømmeligste blandt dem alle, blev ham fød af en Kvinde af ringe Herkomst, med hvilken han blev kjendt paa et Besøg, han en Vinter gjorde til Oplandene[2]. Der siges etsteds[3], at han dengang kun var 13 Aar gammel – det skulde altsaa have været endnu i hans Faders Levetid. Da imidlertid hans Fødsel derved rykkes saa langt tilbage i Tiden, at det ikke vel rimer sig med hvad der senere anføres om hans Giftermaal og Død, maa man næsten antage, at der skal læses 25, ikke 15, og at Eriks Fødsel saaledes falder ved Aaret 962, det samme Aar, da Haakon Jarl havde hiin ovenfor omtalte Sammenkomst med Dalegudbrand og Tryggve Olafssøn, ved hvilken Sammenkomst han da ogsaa maa antages at have gjort Bekjendtskab med Eriks Moder[4]. Da Moderen

  1. Fagrskinna, Cap. 45.
  2. Snorre, Harald Graaf. Saga Cap. 8. Olaf Tr. S. i Fornm. S. Cap. 36.
  3. Fagrskinna, Cap. 45.
  4. Hvis Fagrskinna virkelig havde Ret i at lade Erik fødes i Haakons 15de Aar, nemlig 952, maatte han ved sin Død, der indtraf efter 1023, have været over 71 Aar. Dette er vel i og for sig ingen Urimelighed, men paa den anden Side venter man dog, at han, der nys saa kraftigt havde staaet Knut Danekonge bi, ej var fuldt saa gammel; det er tillige lidet sandsynligt, at Erik ved sit Giftermaal med Knuts Syster Gyda i Aaret 996 allerede skulde have været 44 Aar. Og hvis det forholder sig saaledes, som de andre Kongesagaer angive, at Erik, da han dræbte Tidendeskofte, kun var i sit 12te Aar, vilde denne Begivenhed være indtruffen medens Harald Graafeld endnu herskede i Landet. Vistnok synes en saadan Alder efter vore Begreber at være altfor