Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/66

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
40
Harald Graafeld.


Hvad man her især maa forundre sig over, er at Gunnhild kunde vise et saadant Hang til Sandselighed paa en Tid, da hun allerede var til Aars. Thi Ruts Besøg hos hende, medens hun og hendes Søn allerede holdt til i Kongehelle, altsaa efter Tryggves Drab, kan ej have fundet Sted før 963. Og da hun ved sit Giftermaal, der fandt Sted omkring 920, eller i det seneste 923, neppe kan have været yngre end 15 Aar, saaat hendes Fødselsaar ej kan sættes længere ned i Tiden end 908, bliver hun ved Ruts Besøg idetmindste 55 Aar gammel. Dog ere lignende Tilfælde vistnok ikke uden Exempel. Ogsaa for Ruts Brodersøn Olaf Paa[1] synes Gunnhild at have næret ømme Følelser. Da denne unge og smukke Mand havde naaet sit 18de Aar, kom et Skib til Island, der tilhørte en Hirdmand hos Kong Harald, ved Navn Ørn. Olafs Moder, Kongedatteren Mælkorka, opmuntrede ham til at benytte denne Lejlighed til at drage udenlands og besøge sine fornemme Mødrenefrænder. Da Høskuld ej syntes videre derom og Olafs egen Fosterfader Thord Godde ej havde rede Penge og Varer nok til at bekoste hans Udenlandsrejse, egtede Melkorka for hans Skyld den rige Thorbjørn Skrjup, der i længere Tid havde friet forgjæves til hende, paa den Betingelse at han skulde forstrække Olaf med, hvad han behøvede. Hun gjorde det ogsaa meget for at ærgre Høskuld, der i den senere Tid, eftersom han blev ældre, havde viist sig kold mod hende og overladt hendes Forsørgelse til Olaf selv. Det hele kom istand i al Hast, medens Høskuld var paa Thinget, og ved sin Hjemkomst fandt han til sin Forundring og Bedrøvelse Mælkorka gift og Olaf borte. Olaf landede først i Norge, og drog med Ørn til Haralds Hird. Her blev han paa Grund af sit Slægtskab med Rut venligt modtagen. Kongen indbød ham til at blive der om Vinteren, og Gunnhild viste ham endnu større Hengivenhed: Folk sagde, heder det, at skjønt Olaf ikke videre nød hendes Gunst, fandt hun dog stor Fornøjelse i at tale med ham. Hun understøttede ham siden paa hans Tog til Irland med et fuldt udrustet Skib og 60 Mand. Denne betydelige Styrke satte Olaf, da han ved Storm var dreven mod Irlands Kyst og Skibet for en Tid stod paa Grund, i Stand til at skræmme de rovgjerrige Kystboere bort, da de vadede ud til Skibet, forat tage det i Besiddelse som Vrag; han skal siden have været anerkjendt som Dattersøn af Kong Myrkjartan, der endog, som det fortælles, anmodede ham om at forblive hos ham, og følge ham i Regjeringen. Men Olaf modtog ikke Tilbudet, og vendte atter til-

    derom. Hvis man kan fæste Tillid til hvad Njálssaga senere beretter om Aarsagen til Skilsmissen, synes en Sygdom at have været med i Spillet, men denne kunde vel og forklares af naturlige Grunde.

  1. Om Olaf Høskuldssøn Paa og hans Moder Mælkorka, se ovenf. 1ste B. S. 785, 786.