Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/628

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
602
Olaf Haraldssøn.

han blev saaledes Kongens Mand, og kom snart i stor Yndest hos ham[1]. Da Kongen kom op til Amd, gik Thore Hund ham til Haande og blev hans Lendermand. Det er at formode, at ogsaa han har gjort en Vejtsle for Kongen paa sin Gaard Bjarkø Stort længer strakte neppe den af Nordmænd beboede Deel af Kysten sig paa hiin Tid, og Kongen vendte derfor tilbage, efter saaledes at have christnet hele Haalogaland, og tillige befæstet sit Herredømme derover. Da han havde standset en Stund i hvert enkelt Hered, var saa lang Tid medgaaet paa denne Rejse, at han ikke tiltraadte Tilbagerejsen førend mod Slutningen af Sommeren. Flere anseede Bønders. Sønner fulgte Aasmund Grankellssøns Exempel, og lode sig optage i Kong Olafs Hird; sandsynligviis vare de vel og for en stor Deel at ansee som Gisler.

61. Blotfester i Throndhjem. Ølve paa Egg dræbt.


Mod Høstens Begyndelse kom Olaf tilbage til Throndhjem, hvor han atter vilde tilbringe Vinteren i Nidaros. Kornet slog i dette Aar kun lidet til her nord i Landet, saa at der herskede en stor Kornmangel i hele det Throndhjemske og endnu mere længer nordpaa. Det var et Held, at man i lang Tid havde haft gode Aaringer, og derved været istand til at skaffe sig store Kornbeholdninger, der nu kom godt tilpas. Dog ængstede man sig naturligviis for Fremtiden, og da Christendommen endnu var saa ung i Landet, var det ej at undres over, at flere paa fordums Viis tyede til de gamle Guder om Hjelp, især i det Indre af Thrøndelagen, hvor de nye Bestemmelser til Christendommens Overhold endnu ikke vare blevne vedtagne. Kongen fik saaledes den Efterretning derfra, at Bønderne inde i Thrøndelagen havde haft store Gjestebud og Drikkelag ved Vinternatstider, og at man der efter gammel Viis havde drukket Mindeskaaler til Æserne, slagtet Kvæg og Heste, bestrøget Staller med Blod, og i det hele taget anstillet formeligt Blot til Guderne om bedre Aaringer, thi det var tydeligt, havde man sagt, at Guderne vare blevne vrede fordi Haaleygerne havde antaget Christendommen. Da Olaf hørte dette, sendte han strax Bud efter flere Bønder fra Indhered, fornemmelig den mægtige og højbyrdige Ølve paa Egg[2], der var at betragte som den fornemste blandt Bønderne paa disse Kanter. Da de kom, bar Kongen strax disse Beskyldninger paa dem. Ølve svarede paa Bøndernes Vegne, at de ikke engang havde haft offentligt Gjestebud den

  1. Olaf d. hell. Saga, Cap. 101. Snorre, Cap. 112. Hvor Grankell boede, siges ikke, men siden Olafs Besøg hos ham nævnes mellem Besøget hos Haarek og Thore Hunds Udnævnelse til Lendermand, maa man slutte, at han har boet længer mod nord end Haarek, men ej saa langt nord som Bjarkø. Man kan og tildeels see det deraf at Kongen siden forlenede Aasmund med Syslen i den nordlige Deel af Haalogaland.
  2. Egg ligger lige over for Steinker, nær ved Beitstadfjorden.