Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/530

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
504
Svein og Haakon Jarler.


Han har sandsynligviis ledsaget Ædhelred paa hans Flugt over til Nordmandie i Slutningen af 1013, og kan derfra vistnok allerede nu have gjort et foreløbigt Tog til Frankrigs Vestkyst; da vi imidlertid med Bestemthed erfare, at han „kom til Landet“ eg hjalp til at skaffe Ædhelred hans Land tilbage efter Svens Død[1], med andre Ord at han ledsagede Ædhelred tilbage til England, er det dog ikke sandsynligt, at.han i den korte Tid, Ædhelred opholdt sig i Nordmandie, nemlig fra Midvinter til Faste, skulde være dragen ud paa egen Haand. „Det var“, siger Sighvat, „et haardt Sammenstød, da Olaf førte Eadmunds Ætling til sit Fredland, hvor han tidligere havde hersket“. Dette „haarde Sammenstød“ har maaske været Striden i Lindsey. Paa denne Tid var det, at Thorkell og hans Friskarer begyndte at blive forhadte i England, og sandsynligviis var det ogsaa først da, at Olaf forlod England og tiltraadte et længere Tog til Kysterne af Frankrige. Hans tiende Kamp, siger Sighvat, var i Ringsfjorden, hvor han nedbrød et Bol eller Forsvarssted, hvor en Deel Vikinger havde forskandset sig paa Højderne. Hvor dette Ringsfjord er at søge, vides ikke; man har antaget Bugten ved Avranthes mellem Halvøen la Hague og Bretagne, uden dog at kunne anføre fuldstændige Beviser derfor[2]. Fra Ringsfjord drog han til en anden Havn, som Sighvat kalder Grislepolle, hvor han, som det hed, stred med Vikinger udenfor Villjams By[3]. Dernæst, fortsættes der, holdt han sit tolvte Slag vester i Fetlafjorden[4], hvorfra han drog syd til Selejpolle, og indtog her den gamle Gunnvaldsborg ved hvilken Lejlighed han fangede en Jarl ved Navn Geirfinn, der maatte betale

  1. Se Ottar svartes Vers i Olaf den helliges Saga, Cap. 31, Snorre, Cap. 12, Knytl. Saga, Cap. 7, Fagrskinna, Cap. 86.
  2. Denne Bugt er nemlig for stor til at man godt kan tænke sig at vore Forfædre have betragtet den som en Fjord. Udtrykket „paa Højderne“ (á hóli, á hólunum) har man villet forklare ved Kastellet Mont St. Michel, der tilligemed det tilhørende Kloster ligger eller laa paa en Dobbeltklippe i Søen (Tumba og Tumbella) hvorfor det kaldtes ad duas tumbas. Det nævnes i den tidligere, ovenfor (S. 247) omtalte Krig mellem Ædhelred og Richard I af Nordmandie, se Villjam af Jumièges, V. 4. At Olaf ellers var inde i denne Bugt, sees af Fortællingen om hans Angreb paa Dol, se nedenfor S. 507.
  3. Den legendariske Saga, Cap. 13 fortæller her, at Olaf fangede Villjam Jarl med hans Mænd m. m. Dette siger dog ikke Kvadet, der kun melder, at Olaf stred udenfor Villjams By. Om Villjam se nedenfor S. 508.
  4. Her tilføjer den leg. Saga ogsaa en Deel nærmere Omstændigheder, som neppe kunne andet end være opdigtede. Navnlig fortæller den om, hvorledes Olaf een Gang alene gik op i Landet, og kom tilbage, drivende en heel Hob Fanger foran sig, hvilke paastode at en heel Hær af Riddere var kommen Olaf til Hjelp og havde bundet dem, men strax efter var forsvunden. Ogsaa Flatøbogen har optaget det; men det findes ej i det ældste Hdsk. af Olaf den hell. Saga, ligesaa lidt som hos Snorre.