mund, og hans mægtige Svigersøn Snorre Gode, tog sin Tilflugt til de mægtige borgfjordske Høvdinger Illuge svarte, Thorstein Gislessøn og Kleppjarn den gamle, der toge sig af ham og beredte sig til at forsvare ham paa det kraftigste. Den følgende Vaar begav Snorre Gode sig med Styrs Frænder og Venner, hvoriblandt Steinthor paa Øre og en heel Deel andre, i Alt 480 Mand, til Borgarfjorden for at paatale Styrs Drab, men Illuge, Kleppjarn, Thorstein Gislessøn og flere andre borgfjordske Høvdinger mødte ham med over 600 Mand ved Hangsvad, og formenede ham Overgangen over Aaen, saa at han alene paa den anden Bred kunde forkynde Stevningen mod Gest, og imidlertid maatte høre mange Smædevers fra Borgfjordingernes Skare. Strax efter skaffede Borgfjordingerne Gest i al Stilhed over til Norge. Hans Fiender vidste i Førstningen ej, hvor han var bleven af; endelig fik de høre, at han var i Norge, og Thorstein, Styrs Søn, rejste strax afsted for at dræbe ham; han fik opspurgt, hvor han var, nemlig i Fjordene, men kom uheldigviis til at kantre mod et Skær, og reddedes af Gest selv, der ædelmodigt skjenkede ham Livet. Dettte afholdt imidlertid ikke Thorstein fra endnu at efterstræbe hans Liv, men anden Gang gik det ikke bedre; Bonden, hos hvem Gest opholdt sig, vilde dræbe Thorstein, men Gest bad om Naade for ham, og han fik beholde Livet. For at undgaa flere Efterstræbelser drog Gest nu til Constantinopel, hvor han lod sig hverve blandt Væringernes Skare. Men ogsaa her forfulgte Thorstein ham. Han lod sig ligeledes optage blandt Væringerne. Deres Skik, dagligen at prøve Styrke med hinanden ved at tage Tag, kom ham vel tilpas; han gav sig i Kast med Gest, og vilde dræbe ham med et Saxsverd, han havde gjemt under sin Kappe. Stikket rammede dog kun i Skulderen; Thorstein blev greben, og skulde efter Væringernes strenge Love strax dræbes. Men Gest bad atter om Naade for ham, tilbød sin halve Formue som Løsepenge, og udvirkede hans Frigivelse. Han bad ham nu høre op med at stræbe ham efter Livet, og Thorstein lovede det, imod at Gest aldrig vilde komme tilbage til Norden. Dette lovede Gest, og gav ham Rejsepenge, da han havde opbrugt alt hvad han ejede. Thorstein vendte saaledes tilbage med uforrettet Sag.
Imidlertid havde det Søgsmaal, Snorre havde tilstevnt til Althinget i Anledning af Styrs Drab, heller ikke haft nogen Virkning, da Gest ej længer var tilstede, og Borgfjordingerne desuden vare ham for mægtige. Hans Harme i denne Anledning gik meest ud over Thorstein Gislessøn, hvilken han og ved et nyt Tog til Borgarfjorden fik taget af Dage. Snorre hevnede sig ligeledes ved at forspilde et Søgsmaal, Illuge den svartes Svigersøn havde fore paa Thorsnes-Thing, hvor det i den Anledning kom til en blodig Kamp mellem begge de stridende Partier. Siden blev der vel sluttet et Forlig, hvorved Styrs og Thorsteins Drab skulde gaa op mod hinanden,
