Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/346

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
320
Olaf Tryggvessøn.

Gaard paa Thjøtta, hvor der den Gang boede temmelig mange Smaabønder; men da han var en meget klog Mand, som forstod at samle Penge, havde han i faa Aar ogsaa skaffet sig de øvrige Gaarde, og faaet alle Smaabønderne bort, saa at han nu var Ene-Ejer af Øen, hvor han lod opføre en stor Hovedgaard[1]. Han blev en meget rig Mand, og var rimeligviis allerede nu, enten ene, eller i Fællesskab med flere, forlenet med Finnefærden og den kongelige Syssel i Finmarken, der ogsaa var meget indbringende[2]. Vi have seet, hvorledes han ved Olaf Tryggvessøns første Forsøg paa at gjeste Haalogaland var en af dem, der stillede sig i Spidsen for Bønderne, som med væbnet Haand vilde modsætte sig ham; vi ville ogsaa senere saa at se, hvorledes han paa samme Maade satte sig i Spidsen for de Bønder, der gjorde Opstand mod Olaf den hellige. Selvraadighed, Egennyttighed og Stivsind, parret med Trædskhed, synes at have været de fornemste Træk i hans Charakteer. Hans Modstand mod Olaf skede aabenbart ikke for Hedendommens Skyld, men fordi han helst ønskede at være sin egen Herre.

Til denne Mand var det at Sigurd og Hauk havde taget deres Tilflugt, som den, der villigst og kraftigst kunde beskytte dem mod Kongen. Haarek tog ogsaa meget godt imod dem, og de forbleve hos ham den hele Vinter i bedste Velgaaende. Ud paa Vaaren (999) hændte det sig en Godvejrs-Dag, at Haarek var hjemme og kun faa Mænd hos ham paa Gaarden, saa at han kjedede sig. Sigurd og Hauk foresloge ham til Tidsfordriv at gjøre en Sejlfart. Haarek syntes godt derom. De gik nu ned til Stranden, og droge en Sexæring frem. Haarek gik ud i Baaden for at lægge Roret i Lag, medens Sigurd og Hauk toge Mast og Sejl ud af Naustet, kastede nogle Smørlob og en Bundt med Brød ombord, og bare en stor Bytte Øl ud mellem sig, uden at Haarek lagde Merke dertil, fordi han havde noget at bestille agter ved Roret. Det var ham heller ikke paafaldende, at Brødrene vare fuldt bevæbnede, thi de plejede altid at gaa med Vaaben hjemme paa Gaarden. De roede fra Land; det var næsten stille, kun luftede det lidt fra Norden. De hejsede derfor Sejl, og fjernede sig snart fra Øen. Haarek sad ved Roret. Brødrene gik agter til ham og spurgte, hvor han tænkte at styre hen. Han sagde at han vilde over til den nærmeste-Ø (Mindland?). Da sagde Sigurd: „Vælg nu, Bonde, mellem to Vilkaar; enten at du lader os Brødre raade for Rejsen og styrede Roret, eller at vi binde eller maaske dræbe dig“.

  1. Olaf den hell. S. Cap. 99.
  2. Paa nysnævnte Sted i Olaf den hell. S. heder det, at han allerede da (omtr. 1020), havde i lang Tid haft Finnefærden m. m. Hans Fader Eyvind levede endnu, som vi have seet, (985) men det er ingensteds sagt, at Haarek først begyndte sin Virksomhed efter Faderens Død.