Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/260

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
234
Haakon Jarl.

oprindelig har vidst om Olafs tidligere Hændelser, har været saare lidet, men at Trangen til at forherlige den yndede Nationalhelts Bedrifter har i Tidens Løb fremkaldt en Mængde Tilsætninger; og at man i at bestemme, hvad der er sandt og hvad der er Digt, saavel som i at fastsætte Chronologien, alene kan tage Hensyn til de Vidnesbyrd, hvis Paalidelighed ere hævede over enhver Tvivl. Men af dem er der ej mange. De indenlandske findes næsten udelukkende i samtidige Skaldekvad, de udenlandske i paalidelige Annaler.

Blandt de Skalde, der have besunget Olaf Tryggvessøns Bedrifter, og hvis Kvad for en Deel eller ganske ere opbevarede, er det kun Hallfred Ottarssøn, kaldet Vandrædaskald, hvis Samtidighed med Olaf er vis, og hvis Paalidelighed derfor maa ansees hævet over enhver Tvivl. Han var, som vi allerede have nævnt, en Søn af Ottar Thorvaldssøn[1], og vi ville i det Følgende erfare, hvorledes han blev Olafs Hirdmand og Skald. Om hans Kvad siger Snorre udtrykkeligt, at han derfra har hentet de fleste sikre Efterretninger om Kong Olaf[2]. Vistnok havde Hallfred ej været med Olaf paa hans Omflakken, førend han kom til Norge, men han havde dog Anledning til at tale med Folk, som vidste god Besked, og har vel derhos erfaret endeel af Olaf selv; at denne kan have overdrevet et og andet, er vel muligt, men meget store kunne dog Afvigelserne fra Sandheden neppe have været. Snorre og Kongesagaerne anføre saa hyppigt Vers af Hallfreds fornemste Kvad, at der skal ikke skille saa meget paa at vi besidde det fuldstændigt. De Begivenheder, dette Kvad omhandler, ere i deres Række følgende: Strid i Gardarike, Kampen ved Holmen (Bornholm); Strid med Jemter, Vender og Goter, Herjetog paa Skaane, en Kamp i Danmark søndenfor Heidaby, (Slesvig), Herjetog i Saxland, Frisland, Flandern, Northumberland, Skotland, Man, Syderøerne, Irland, Bretland og Kumraland, eller som der ogsaa læses, Valland. Her nævnes intet Personsnavn, ikke engang Valdemars; Vendland nævnes vel, men ikke Burislav eller Geira; og hvad man har brugt som Vidnesbyrd om at Olaf deeltog i Kampen ved Danevirke, er kun det Udsagn, at han stred i Danmark søndenfor Heidaby[3].

Foruden dette Kvad er der ogsaa et andet, som tillægges Hallfred[4], og som er særskilt opbevaret, men som ingensteds paaberaabes i Sagaerne. Dets Egthed er derfor mindre sikker; imidlertid er der intet i dets Sprog

  1. Se ovenfor S. 175, 176.
  2. Snorre Ol. Tr. S. Cap. 90.
  3. Snorre, Cap. 22, 25, 30, 31. Ol. Tr. Saga Cap. 50, 70, 73, 77. Fagrskinna, Cap. 69. Denne sætter, vistnok urigtigt, Halvverset om Gardarike mellem dem, der handle om Friser og Flæminger.
  4. Se Munchs og Ungers Oldn. Læsebog, S. 120.