Det danske Kongerige havde imidlertid hævet sig til stor Magt og Anseelse efter den temmelig fortrykte Stilling, hvori det befandt sig henimod Slutningen af det 9de Aarhundrede. Vi have seet, hvorledes de svenske Konger af Bjørn Jernsides Æt udstrakte deres Herredømme derover[1], og hvorledes Kongerne i Jylland af den vestfoldske Stamme herskede saa godt som uafhængigt, medens de danske Lodbrokinger maatte søge deres Lykke udenlands, og selv Hardeknuts Søn, Gudrød, var Konge i Northumberland, ikke i Danmark[2]. Hvo der fulgte Erik II, Harald Haarfagres Svigerfader, i Herredømmet over Sønderjylland vides ikke, lige saa lidt som naar Erik og Hardeknut døde[3]. I Aaret 873 nævnes to Konger, Brødrene Sigfred og Halfdan, der sluttede Fred med den tydske Kong Ludvig ved Eideren, og synes at have hørt til den vestfoldske Æt[4]; ligeledes nævnes noget sildigere en Klakkharald Jarl[5], der upaatvivleligen hører til den samme Æt, siden ogsaa danske Kongerækker nævne en Harald Klak som en af denne Æts Medlemmer, men henføre ham til en urigtig Tid. Nederlaget ved Løwen i Aaret 891 synes i høj Grad at have svækket de jydske Kongers Magt, og gjort det lettere for de egentlige danske Overkonger at underkaste sig deres Rige[6]. Efter dette Slag skal en vis Helge (Heiligo) en Stund have ført Regjeringen paa en retfærdig og for Folket behagelig Maade; men derpaa bemægtigede Olaf fra Sverige, sandsynligviis en Søn af Bjørn paa Hange, tilligemed hans mange Sønner, sig det danske Rige; af disse Sønner fulgte Gnup og Gyrd ham, og efter disse kom en Sigerik, der igjen blev fordreven af Hardegon, Sveins Søn, der kom fra Norge eller Nordmændenes Besiddelser. Paa den Tid var der saamange Smaakonger i
- ↑ Se ovenfor S. 376, 377, 630.
- ↑ Se ovenfor S. 629, 684.
- ↑ Ifølge Mag. Adam (I. Cap. 39) synes det som om Erik var død før 876. Det paa Mag. Adam grundede Cap. 60 i Olaf Tryggvessøns Saga lader ham dø lidt efter Ansgar, der døde 865. Sigfred og Halfdan, der maaskee vare Eriks Efterfølgere, nævnes ved 873 i Fulda-Annalerne (hos Pertz I. S. 386, jvfr. ovenfor S. 636). Nyklosters Annaler lade ham (urigtigt) først dø 902. Han synes dog at maatte have været i Live, da Harald Haarfagre egtede hans Datter Ragnhild, hvilket synes at have fundet Sted ved 880, eller maaskee endog noget sildigere, da Erik neppe kan være fød før 883, eftersom han ellers ved sin Død bliver meget for gammel.
- ↑ Se ovenfor S. 636.
- ↑ Det er de norske Kongesagaer, der nævne Klakkharald som Thyres Fader, de danske derimod kalde den Konge, der i 826 lod sig døbe, Harald Klak. At de norske have Ret, synes vist, se Langes Tidsskrift 4de Bd. S. 167.
- ↑ Mag. Adam kalder Nederlaget Ved Løwen Clades Nortmannica, I. 50.
