Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/698

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
670
Vikingetog.


Forgængere, og Bedrifter, udførte af dem, tillægges ham. Under Belejringen af Paris har han maaskee gjort enkelte Strejftog til Nordmandie, men at han allerede paa denne Tid skulde have erobret Bayeux og taget Poppa, Grev Berengars Datter, til Egte, er neppe rimeligt, thi hans Søn med hende, Villjam, maatte da antages at være fød saa tidligt, at han ikke længer paa den Tid, da Faderen lod ham hylde som sin Efterfølger, kunde kaldes nogen Yngling. Villjams Fødsel falder snarere i de nærmeste Aar før 912, og Erobringen af Bayeux altsaa i den Krig, der gik umiddelbar forud for Forliget ved Epte[1]. Rolf var derimod vistnok med at plyndre Burgund, saavel i 890 som i 899. Hans Tog til Walcheren falder neppe tidligere end 890, og hans sidste Tog til Seinen paa en Tid, da endnu Witto, ikke Franko, var Erkebiskop i Rouen[2]. Nu har han sat sig i Besiddelse af denne Stad, og forresten herjet vidt og bredt, indtaget Bayeux og taget Poppa til Egte; ved Chartres har han derimod i et Slag med Grev Robert og Hertug Richard været uheldig, og derved ladet sig bevæge til at slutte Fred, imod Overdragelsen af de Kysthereder mellem Epte og Havet, som efter denne Tid kaldtes Nordmandie. Til Giftermaalet med Poppa sigter ogsaa den norske Historie, hvor den taler om at Rolf egtede den afdøde Greves Hustru Men hvor vidt det derimod forholder sig rigtigt, at han egtede Kong Karls Datter Gisla, hvorom samtidige Forfattere intet vide at berette, bliver meget tvivlsomt. Allerede Karls Alder paa den Tid, da Giftermaalet skulde have fundet Sted, gjør det meget usandsynligt, om just ikke umuligt[3]. Og derhos maa det tages i Betragtning, at Godfred, der efter hvad vi nys have paapeget maa ansees som Befalingsmand over den samme Hær, der siden adlød Rolf, ligeledes egtede en Kongedatter ved Navn Gisla[4], efterat have faaet en Forlening og antaget Christendommen. Det

  1. Villjam kaldes adolescens, og omtales forøvrigt som en neppe fuldvoxen Yngling, saavel af Dudo, som Villjam af Jumiéges, hvor der handles om hans Udnævnelse til Faderens Efterfølger. Hans Moder kaldes forresten i Chron. Roth. i Labbæi Bibl. I. 1, saavelsom i Radulphi de Diceto Abbrev. Chron., (hos Twysden S. 453) en Datter af Grev Wido af Senlis, og Dudo selv kalder (S. 95) Grev Bernhard af Senlis, der sandsynligviis var Widos Søn, Villjams avunculus.
  2. Flodoard siger nemlig paa det for omtalte Sted i sin hist. eccl. Remensis, hvor Talen er om Rolfs Overgang til Christendommen og Daab: ad petitionem Willonis tunc Rotomagensis epiccopi &c., hvoraf man maa formode, at Witto endnu levede, da Rolf begyndte Krigen, maaskee endog endnu i 911, da Slaget ved Chartres stod.
  3. Kong Karl var paa denne Tid kun 33 Aar gammel, og synes saaledes vanskeligt nok at kunne have haft en voxen Datter, hvorvel det just ikke kan kaldes ganske umuligt.
  4. Det er overhoved usikkert, om „Gisla“ er et virkeligt Navn, og ikke snarere en Betegnelse af at den Kongedatter, der egtede Rolf eller Godfred, var etslags Gissel.