Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/593

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
565
Island. Undertvingelsesforsøg. Thingforening.

i Lovgivningen, gjorde Nødvendigheden af en ordnet Rets- og Statsforfatning indlysende.

Denne Nødvendighed synes man dog ej at have følt, førend efter at Kong Harald havde gjort et Forsøg paa ogsaa at underkaste sig Island. Hertil benyttede han Une den danske, en Søn af hiin Gardar Svavarssøn[1], der nævnes som en af Øens første Opdagere. Une, der og kaldes „den ubaarne“, og saaledes vel maa være fød efter Faderens Død, drog, som der fortælles, efter Aftale med Kong Harald til Island, i den Hensigt at lægge Landet under sig: naar det var skeet, havde Kongen lovet at gjøre ham til sin Jarl. Han tog et Stykke Land i Besiddelse i Nærheden af Lagarfljot paa Østkanten, men da de, som allerede havde bosat sig der, fik hans Hensigt at vide, bleve de forbittrede, og vilde hverken sælge ham Kvæg eller Fødemidler, saa at han maatte flytte derfra. Han gjorde et lignende forgjæves Forsøg paa at bosætte sig ved Alftefjorden, og tyede endelig til Leidulf Kappe (Kæmpe), der boede i Skøgehverve paa Sydøstkanten af Landet. Denne tog imod ham med elleve af hans Mænd, og beholdt dem hos sig en heel Vinter. For denne Gjestfrihed lønnede Une Leidulf ved at forføre hans Datter, og derpaa om Vaaren snige sig bort. Men Leidulf satte efter ham, indhentede ham, og tvang ham efter en Kamp til at vende tilbage igjen for at egte hans Datter. Det varede ikke længe, førend Une paa ny flygtede bort; Leidulf satte atter efter ham og indhentede ham, men var nu saa vred, at han dræbte baade Une og alle hans Mænd. Flere Forsøg synes Kong Harald ej at have gjort, men det er rimeligviis ved denne Tid, at han udstedte det forhen omtalte Forbud mod Udvandringer til Island[2].

Den første mere omfattende Thingforening paa Island var den, som oprettedes af Ingulfs Søn Thorstein. Det fælles Hovedthing for denne Forening var paa det for omtalte Kjalarnes. Det holdtes, som Are Frode siger, af Thorstein Ingulfssøn og de Høvdinger, som sluttede sig dertil[3]. Det var saaledes ikke alle; imidlertid kan det ej have været saa faa, siden det ved en Lejlighed udtrykkeligt omtales, at de egdske Høvdinger fra den østre Deel af Sønderlandet, ja endog Anund Træfod fra Nordvestkanten, søgte derhen for at saa en Drabssag bilagt[4]. Men endelig enedes man om at faa en ordentlig Thingforening istand for det hele Land, og Udførelsen af dette Verk overdroges til den lovkyndige Nordmand Ulfljot, der havde kjøbt Thord Skegges, Ørlyg Hrappssøns Broders, Land paa

  1. Se ovenfor S. 445. Gardar var af svensk Æt, men havde Jorder paa Sjæland; derfor kaldtes hans Søn „den danske“. Men han maa have været bosat i Norge, siden Kong Harald brugte ham.
  2. Landn. IV. 4. 11.
  3. Islendingabok Cap. Landn. I. 9. IV. 7.
  4. Grettes Saga Cap. 11.