Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/565

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
537
Island. Østfjordene.

landede her ved Udløbet af den store Skjalvandafljot, og optog den hele omkring liggende Dal, der efter ham fik Navnet Baardardal. Men da han, som det siges, merkede at Landvinden var bedre end Havvinden, sluttede han, at Landet var bedre paa Sydsiden, og efter at have ladet det undersøge af sine Sønner, gjorde han sig rede til at flytte sydpaa over Hejderne. Han lød indrette en Kjelke for hvert eneste Huusdyr han havde, der kunde gaa, for at ethvert kunde drage sit Foder over de tørre, græsløse Ørkener. Og saaledes kom han ad en Vej, der senere kaldtes Baardargata, ned til det saakaldte Fljotshverve paa den sydøstlige Kant af Landet, hvor han sidenefter boede. Dog bosatte nogle af hans Sønner sig paa Nordlandet[1]. I den saakaldte Reykjadal, lidt østenfor Baardardalen og i Omegnen af Mo-Vandet, bleve Eyvind og Ketil, Sønner af Hersen Thorstein fra Hordaland, de største Høvdinger[2].

Østerlandet paa Island, eller Strækningen mellem Langanes i Nordøst og Eyjafjeldsjøklen i Syd, synes ogsaa, paa Grund af sit mindre indbydende Udseende, i det Hele taget at være blevet senere befolket end Sønder- og Vesterlandet, uagtet det var Østkysten, som man paa Sejladsen fra Norge eller Syderøerne først fik i Sigte[3]. Blandt de mægtigste Nybyggere paa denne Kant synes Eyvind Vaapne fra Strinden at have været. Han og hans Broder Ref bleve uenige med Kong Harald, og vilde paa hver sit Skib drage til Island, men Ref var uheldig nok til at blive dreven tilbage til Norge af Vind og Vejr, og Kongen lod ham dræbe. Eyvind derimod kom til Island, og tog den Fjord i Besiddelse, der efter ham har faaet Navnet Vaapnafjorden. Han uddeelte siden Landstrækninger til flere af sine Frænder og Venner. Fra en Lyting, der nedsatte sig paa Sydsiden af Fjorden, nedstammede siden de mægtigste saakaldte Vaapnfirdinger. Blandt de i Nærheden bosatte Mænd nævnes og en Broder af Berdlu-Kaare[4].

Noget søndenfor Vaapnafjorden falde to betydelige Elve ud i Havet, nemlig Jøkulsaaen, og den saakaldte Lagarfljot, der længer oppe mere kan kaldes en lang, smal Indsø og gjennemstrømmer et betydeligt Hered, kaldet Fljotsdals-Hered. De fornemste Landnamsmænd her vare Thore Thidrandes Sønner fra Verdalen, der toge den nedre Deel, og Brynjulf den

  1. Landn. III. 18.
  2. Landn. III. 19.
  3. Det heder rigtignok i Landnamsbogen V. 1, at Østfjordene med Undtagelse af den sydligste, havnløse Deel først bebyggedes af alle Islands Fjerdinger; men Meningen heraf kan kun være den, at den tidligst blev fuldkommen optagen; thi at de første Nybyggere kom til Sønderlandet og Vestlandet, siger Landn. selv, hvor den særskilt omtaler dem.
  4. Landn. III. 2.