dette Løfte nogensinde har været aflagt enten efter en Gydas eller en Ragnas Opfordring. Det rimeligste er, at han har aflagt det ved Arveøllet efter Faderen, thi ved slige Lejligheder plejede just Løftet at aflægges[1]. Det heder udtrykkeligt, at da han efter Slaget i Hafrsfjorden lod sit Haar skære, havde han baaret det uredt og uklippet i 10 Aar[2]. I den fabelagtige Fortælling om Dovre heder det at denne allerede, da han underrettede Harald om Faderens Død, paalagde ham ikke at skære eller kæmme sit Haar, førend han blev Enevoldskonge over hele Norge[3]. Og endnu en Saga sætter dette Løfte tidligere end hans første Tog i Oplandene, hvorved han befæstede sit Herredømme over disse[4]. Man gjør derfor vistnok rettest i, allerede at betragte hans Tog mod Høgne, Frode og Gandalf som Begyndelsen til hans store Erobrings-Foretagende.
De Fylker, Harald efter Erobringen af Oplandene først søgte at underkaste sig, vare de throndhjemske. Guthorm og han samlede en Hær, og droge gjennem Oplandene og over Dovrefjeld ned til Opdal, hvor de strax begyndte at herje, brænde Gaardene og dræbe Folk. Indbyggerne flygtede, deels til Orkedalen, deels til Gauldalen, deels til Skovene; men nogle bade om Fred, og den fik alle de, som kom til Kongen og bleve hans Mænd. Nogen Modstand fik Harald ikke førend han kom til Opdalsskoven, hvor en Deel Orkedølinger havde samlet sig for at gjøre ham Modstand, under Anførsel af de Konger, som herskede der, af hvilke en skal have hedet Gryting. Harald sejrede, Gryting blev fangen og fandt sig i at blive Kong Haralds Mand, og hele Orkdølafylket underkastede sig[5].
Orkdølafylket var saaledes erobret af Harald med væbnet Haand i Spidsen for hans Følge. Og dette, saavelsom de øvrige Fylker, han erobrede, blev derfor, overeensstemmende med den for alle germaniske Stammer fælles Vedtægt, naar et Landskab erobredes med væbnet Haand, den erobrende Konges Ejendom, og ikke længer de ældre Besidderes Odel. Forsaavidt de af dem, der underkastede sig Kongen og bleve hans Mænd, fik beholde deres Fædrenegaarde, beholdt de dem dog kun som et kongeligt
- ↑ Se ovfr. S. 146.
- ↑ Snorre, Har. Haarf. Saga Cap. 23.
- ↑ Se ovfr. S. 409.
- ↑ Egils Saga, Cap. 3.
- ↑ Snorre, Har. Haarf. Saga Cap. 5. Flatøbogen (Opphaf ríkis Har. hárf. Cap. 4) taler om flere Konger, men nævner ikke Gryting. Navnet er ogsaa mistænkeligt; det synes dannet af Grøte,Navnet paa en af de fornemste Gaarde i Orkedalen og ligesaa i Meldalen.
