smeltede sammen med dem til et eneste Folk, der i Kultur stod ved Siden af det irske, og højt over de nordlige Pikter. Hiint Herredømme over de sydlige Pikter lykkedes det dog ikke Skotterne at erhverve fuldstændigt, førend efterat Nordmændenes Angreb havde taget deres Begyndelse, og den sidste sydpiktiske Konge var bleven dræbt af dem i Aaret 839[1]. Da formaaede omsider Kenneth Mac Alpin, Konge over Skotterne, at erhverve et blivende Herredømme over Sydpikterne. Fra denne Tid af var der en langvarig Strid om Herredømmet mellem de nordlige eller egentlige Pikter, og Skotterne eller, som de endnu oftere en Tid plejede at kaldes, Albanerne. De norske Vikinger blandede sig ofte i denne Strid. Olaf drog ledsaget af den ovennævnte Hærkonge, Atle eller Eyvind, i Aaret 865 eller 866 over til Pikternes Land, herjede der, og tog Gisler af dem[2]. I Aaret 870 gjorde Olaf og Ivar et større Tog baade til England og Skotland. Efter en enkelt Krønikes Udsagn skulle de have staaet Lodbrokssønnerne bi i deres Angreb paa det østlige England[3] (hvorom nedenfor); er dette end tvivlsomt, saa er det dog vist, at de herjede paa England. Men deres Hovedformaal var at bekrige Albanerne, og, som man maa formode, at gjøre sig til Herrer over dem. De belejrede Alcluith, senere bekjendt under Navnet Dumbarton, i fire Maaneder, indtog den endelig og plyndrede den. Fra Dumbarton maa de være dragne til England, thi først i det følgende Aar kom de hjem fra Albanien til Dublin, med 200 Skibe, belæssede, som det fortælles, med et stort Bytte af Folk, røvede fra Engelskmænd, Briter og Skotter[4]. Kort Tid efter faldt Olaf i et Slag paa Irland[5]. Og Ivar, der synes at have efterfulgt ham som Nordmændenes Overkonge[6], overlevede ham ikke længe. Olafs Søn Eystein blev siden, som der fortælles, svigagtigt dræbt af Albanerne eller Sydskotterne. Han maa altsaa ligeledes have gjort et Tog til Skotland. Det maa forresten omtrent ansees som vist at denne Eystein, hvilken vore Sagaer ikke nævne, er den samme som den i dem meget hyppigt omtalte Søn af Olaf, ved Navn Thorstein røde, om hvilken vi nedenfor komme til at handle nærmere[7].
- ↑ Ulster-Annalerne hos O’Connor, IV. p. 214. Skene, the Highlanders in Scotland I. p. 56.
- ↑ Ulster-Annalerne, S. 232.
- ↑ Inisfallens Annaler, O’Connor II. App. p. 35.
- ↑ Ulster-Annalerne S. 230.
- ↑ Landnáma, II. 15. Hans Dødsaar nævnes ikke udtrykkeligt i de irske Annaler, men han forekommer ikke efter 871, og hans Søns Død omtales allerede ved 874 (875).
- ↑ Ulster-Annalerne ved 872 (873): „Ivar, Konge over Nordmændene i hele Irland og Bretland, døde i Christo“.
- ↑ Ulster-Annalerne (S. 233) kalde ham Oistin Mar Amlaibh. Oistin er vistnok ligere Eystein, end Thorstein, men da det samme fortælles om Thorstein i Sagaerne, som om, Oistin i Annalerne, nemlig at han herskede i Skotland, men dræbtes ved Svig, saa kan man næsten ikke andet end antage dem for een og samme Mand, med mindre man vil gjette paa at der har været to Brødre, og at Thorstein, der efter Sagaerne dræbtes paa Caithness, havde gjort sig til Herre der, medens Eystein, der ifølge Annalerne blev slagen af Albanerne ɔ: Syd-Skotterne, havde erobret denne Deel af Landet. Aarsagen hvorfor Thorstein og Eystein, eller Thorstein alene (hvis de ere een og samme Mand) søgte at sætte sig i Besiddelse af Skotland, maa være den, at Ivar og hans Dynasti havde fordrevet ham fra Irland.
