Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/454

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
426
Vikingetog.

Fra 841 af var Seinens Munding besat med Vikingehære[1], de satte sig fast paa en liden Ø nær ved Oissel[2], og foretoge herfra ødelæggende Plyndringer langt op i Landet. Især hjemsøgte de Rouen og Paris, hvilken sidste Stad de erobrede og mishandlede i 845, 857, 861[3]. Paa samme Maade strejfede Loire-Nordmændene i Aarene 853, 854, 856 og 857 op til Tours, Blois, Orleans; i 865 lige til Fleury, hvis Kloster de brændte[4]. Ikke sjælden vovede Vikingerne sig over fra den ene Flod til den anden og flere Mile op i Landet, udbredende Død og Ødelæggelse hvor de kom frem. Endelig vovede de sig ogsaa ind i Middelhavet (859–860), herjede paa Spanien og Mauritanien, plyndrede Majorca og Formentera, og skulle være komne til Grækenland; de løb op ad Rhonefloden, og sloge sin, efter at have plyndret nogle Byer og Klostre, ned paa Øen Camargue ved Rhonemundingen. Herfra trængte de op lige til Valence, siden gjorde de et Tog til Italiens Kyst og herjede Pisa tillige med nogle andre Byer[5]. Paa samme Tid havde en anden Hob, bestaaende af Daner, sat sig fast i Nordfrankrige ved Mundingen af Elven Somme. Kong Karl den skaldede formaaede intet mod disse talrige Sværme, der aldeles spillede Mester i Landet. Han havde kun det Middel, at kjøbe den ene Sværm til at bekrige den anden. Saaledes havde han faaet det Løfte af Vikingerne i Somme, at de mod en Betaling af 3000 Pund Sølv skulde forjage Nordmændene i Seinen, og Karl paalagde i den Anledning en svær Skat, fra hvilken ikke engang Gejstligheden blev fritagen[6]. Men Pengesummen blev ikke ordentligt betalt, og istedetfor at drage mod Seine-Nordmændene, satte hine Vikinger over til England, hvor de indtoge Winchester. Herfra bleve de dog forjagede af de wessexiske Høvdinger, og nu endelig sejlede de opad Seinen og begyndte at belejre Seine-Nordmændene i disses Borg paa Øen ved Oissel, imod at Karl forpligtede sig til at forhøje Betalingen fra 3000 til 5000 Pund Sølv, og derhos sende dem rigelig Tilførsel, for at de ej skulde plyndre. En anden Hær af Daner kom siden til, og forenede sig med dem. Da de Belejrede efter en

  1. Fragm. Fontanellense, Pertz. II. 301.
  2. Prud. af Troyes. Pertz. I. 45l, 452.
  3. Rudolf af Fulda, Pertz. I. 364. Prudentius af Troyes, Perttz. I. 441, 442, 450, 454. Fragm. Fontanell. Pertz. II. 302. Hinemar af Reims, Pertz. I. 456. Chron. Nordm. Pertz. I. 533.
  4. Prudentius af Troyes, Pertz. I. 448, 449, 450. Xanten-Ann. Pertz. II. 220.
  5. Prud. af Troyes, Pertz. I. 453, 454.
  6. Om Skatten se Karls Edikt af Mai 861. Capitulare Carisiaci Pertz. III. 476, 477.