tilfælles, at de lade Harald i de sidste Aar før Faderens Død holde sig borte fra ham og staa paa en spendt Fod med ham. En saadan Adskillelse mellem Fader og Søn synes saaledes virkelig at have fundet Sted, uagtet det er vanskeligt at rime den sammen med Sagaernes Udsagn, at Harald ved Faderens Død kun var ti Aar gammel, thi i en saa ung Alder skulde man neppe antage at der kunde have været nogen Anledning for ham til at lægge sig formeligt ud med sin Fader. Snarere kunde man være fristet til at tro, at Harald fra Fødselen af har været lidet yndet af sin Fader, og derfor sat til Opfostring hos en af hans Høvdinger[1]. Forresten er det tydeligt nok, at Sagnene om Dovre og Finnen, lige saavel som om hans Forældres Drømme, skyldes den Tilbøjelighed sildigere Slægter altid have til at lade en stor historisk Personligheds første Fremtræden ledsages af overordentlige, og i fordums Dage endog af overnaturlige Omstændigheder.
Halfdans Død fortælles saaledes: En Vaar, paa den Tid da Isen plejede at løsne paa Vandene, skulde han kjøre hjem over den tilfrosne Randsfjord fra et Gjestebud i Brandabu paa Hadeland. En Mængde Folk ledsagede ham, de fleste vare drukne. Hans Vej faldt over Røkensvik. Da han her kom til et Sted, hvor man om Vinteren havde vandet Kvæget, og hvor Isen formedelst den samlede Møg var mere optøet og usikker, brast den under ham og han sank ned. De andre stimlede til, for at komme ham til Hjelp, men derved brast Isen end mere itu, og Kongen selv, hans Svigerfader Dag frode og nogle og tyve Mænd druknede[2]. Halfdan skal ifølge vore Kongesagaer kun have været 40 Aar, da han omkom[3]. Men denne Angivelse støtter sig vistnok kun paa senere Beregninger, og kan ikke være rigtig. Thi hans Søn Harald Haarfagre kan efter de bedste og rimeligste Beretninger ikke være død førend efter 930, og skal da have været nogle og 80 Aar gammel; hans Fødsel falder saaledes henved 850, og det heder at han ved sin Faders Død var ti Aar gammel; Halfdans Død maa altsaa sættes omkring 860; man kunde endog være fristet til at sætte den noget senere, eller til at antage at Harald idetmindste havde været femten Aar gammel,
- ↑ Flere have ogsaa søgt at hjelpe sig med den Forklaring, at Dovre har været en anseet Høvding, som fostrede Harald; en Forklaringsmaade der dog er saare mislig.
- ↑ Fagrskinna Cap. 4. Snorre, Halfd. Sv. S. Cap. 9. Flatøbogen, om Halfd. Sv. Cap. 7. Ágrip af Noregs konunga sögum Cap. 1. Histor. Norvesg. Fol. 7. a. Der er endnu et Sagn paa Hadeland om at Halfdan druknede ved at kjøre tilbage fra et Besøg hos en Frue paa Hermandsrud, vestenfor Randsfjorden. (Fayes norske Sagn S. 164). Det rimeligste er dog kun at han kjørte over Røkensvigen, eller den Vig af Randsfjorden der skærer sig ind til Røken forbi Brandabu Kirke; thi paa hiin Tid var vel neppe Vestsiden af Randsfjorden bebygget.
- ↑ Snorre, Halfd. Sv. Saga Cap. 9.
