Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/378

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
350
Hedensk Tidsregning.


Vi see af disse Slægtregistre, at vore Forfædre allerede paa Thjodolfs, og idetmindste paa Eivinds Tid tænkte sig 30 Slægtled mellem Olaf Trætelgja og Fjølnir, og 16 eller 17 mellem Fredfrode og Sigurd Ring[1]. Fredfrode og Fjølnir nævnes som samtidige, ligeledes tænkte man sig Olaf Trætelgja og Sigurd Ring som samtidige, eftersom det hed at Olafs Fostbroder Saxe Fletter kæmpede i Braavallaslaget[2]. Da det nu udtrykkeligt heder, at Dan blev saa overvættes gammel, og at han og Frode Fridsame vare samtidige med alle Ynglingekonger fra Dyggve til Aun, seer man tydeligt at Udarbejderen af Slægtrækken har søgt at bøde paa dens Korthed ved at antage enkelte lange Generationer, og at følgelig den Forestilling har hersket, at der mellem Frodefreden og Braavallaslaget laa omtrent 20 Generationer. Hvad Haaleygjaslægten angaar, er det vanskeligt at sige, hvilket Led man tænkte sig samtidigt med Braavallaslaget; da imidlertid Haakon Jarl den ældre var samtidig med Halfdan Svarte, er det ogsaa rimeligt at man antog begges Tipoldefædre, Halfdan Hvitbein og Thrond, for samtidige. Braavallaslaget falder altsaa paa Thrond og hans Fader Haralds Tid; dette giver 18 eller 49 Generationer fra Braavallaslaget til Seming, der deels kaldes Odins, deels Ingvefreys Søn, og som saaledes maa have været anseet for samtidig med Frodefreden. Efter vore hedenske Forfædres Forestillinger skal følgelig Frodefreden have indtruffet omtrent 600 Aar før Braavallaslagets Tid, altsaa henved 130 Aar efter Christi Fødsel. Om nu denne Beregning kun støtter sig til de kunstigt sammensatte Slægtled, eller om der herskede en ældgammel Tradition om, at Frodefreden virkelig havde fundet Sted for saa lang Tid tilbage, og om man i saa Fald har indrettet Slægtregistrene med stadigt Hensyn til denne Tradition, kan nu ikke længer udfindes. Det sidste synes dog at være det rimeligste, thi man skulde formode, at det vel ikke havde været saa vanskeligt at gjøre Slægtregisterne endnu længere end de ere, naar man ikke havde haft en bestemt Tidsperiode, som man ikke vel kunde overskride. Paa den anden Side lader det igjen som om man ved Skjoldungestammen havde vanskeligt nok for at føre den saa langt op, at Fjølnir og Fredfrode paa nogen rimelig Maade kunde blive samtidige. Det vil her saaledes altid blive uvist, hvad man skal ansee for Aarsag og hvad for Virkning. Men saameget er i alle Fald dog

  1. Nemlig 17, hvis vi med Langfedgatal efter Frode sætte Rørek Hnøggvanbauge og Halfdan, ellers 16.
  2. Søgubrot Cap. 8 sammenholdt med Yngl. S. Cap. 43 og Hr. Hauk Erlendsøn om Oplændingekongerne Ivar Vidfadmes og Harald Hildetands høje Alder lader sig vistnok ikke vel forene dermed, men Sagen er vel, at Olaf Trætelgja selv kun er en Sagnhelt, og, forsaavidt han skal tænkes at have været til, staar i nærmere Forbindelse med Gautland og Saxe Fletter, end med Ingjald Ildraade, hvis Historie endog næsten kunde undvære ham.