lagde Saxerne en Kopskat. Derved sattes han istand til at vise en overordentlig Gavmildhed, hvorved han indlagde sig en Berømmelse, der overgik hans Forfædres[1]. Den svenske Ynglingekonge Egil kom til ham, fordreven af sin Træl Tunne, og bad ham om Hjelp; han lovede til Gjengjeld at ville betale Skat af Svithjod Frode sendte ham Folk og Kæmper, ved hvis Hjelp han fældte Tunne; dog betalte Egil ikke formelig Skat, kun Gaver. Egil blev dræbt af en vild Tyr, og hans Søn Ottar vægrede sig aldeles ved at betale Skat. Frode, der var en stor Hærmand, drog derfor med en Hær til Svithjod og herjede. Sommeren efter gjorde Frode et Tog i Østerveg; heraf benyttede Ottar sig til at gjøre et Herjetog til Danmark. Han vovede ikke at lande paa Sjæland, men sejlede til Jylland og herjede paa Vendsyssel Men Frodes Jarler, Vøtt og Faste, hvilke han havde sat til at styre Landet i hans Fraværelse, samlede en Hær, sejlede til Liimfjorden, overfaldt Ottar og dræbte ham med Størstedelen af hans Folk. Danerne slængte hans Lig paa en Høj til et Bytte for Rovdyr; de gjorde en Krage af Træ og sendte den til Svithjod med den Hilsen, at deres Konge ej var mere værd; derfor blev han kaldet Vendilkraake[2].
Frodes Navn er især blevet forherliget ved den Forbindelse, i hvilken han stedse nævnes med Nordmanden Starkad, den nordiske Mythekredses Herakles. I denne Helts Historie blander der sig saameget der er aabenbart mythisk, og saameget der seer ud som historisk Sandhed, at man bliver tvivlraadig, om man skal ansee ham for en virkelig historisk Personlighed eller kun som en digterisk Levendegjørelse af den nordiske Kæmpe-Aand med alle dens Dyder og Lyder. Navnet selv, der aabenbart er udledet af den samme Rod som Ordet „sterk“, bliver her noget mistænkeligt; det synes allerede i og for sig at betegne ham som Kæmpestyrkens Repræsentant[3]. Da man imidlertid havde ældgamle Kvad, der udtrykkeligt tillægges Starkad, og om hvis Authenti der ej synes at have været nogen Tvivl[4]; da
- ↑ Saxo, 6te B. S. 273. Saxo fortæller om den ældre, hos ham egentlige, Frode Frøkne, at han skal have overvundet den norske Konge Freygeir i en Tvekamp paa en Ø, der fik Navn efter Frode (Frodung eller Frogn i Tyrifjorden), men dette geogr. Sagn er vistnok ogsaa kun et Æventyr.
- ↑ Snorre Yngl. Saga Cap. 31.
- ↑ Starkaðr eller Störkuðr kan blot betyde „den sterkt virkende“. Navnet er senere urigtigt fordrejet til „Sterkodder“.
- ↑ Der er endog et eget Versemaal, der efter Starkad kaldes Starkaðarlag. Saxo paaberaaber sig hans Kvad om Braavallaslaget, og melder udtrykkeligt, at han efter dette Kvad leverer Fortegnelsen over de i Slaget deeltagende Helte (8 B. S. 376). Man gjenkjender ogsaa tydeligt i denne Fortegnelse Riimbogstaverne, i den Grad at man tildeels kan restaurere mange af Versene. Den samme Kilde, men uafhængigt af Saxo, sees at være fulgt i den Fortegnelse over Krigerne, som leveres i det saakaldte Sögubrot (Fornald. Sögur Norðrl. I. S. 378 flgg.). Saxo meddeler hist og her flere latinske Omskrivninger af
