Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/171

143

Retsklasser.

Volds-Bøder i de ældre Lovsamlinger, der giver nøjagtigst og mest udtømmende Underretning om den i de ældre germaniske Stater stedfindende Klasse-Inddeling. Det indbyrdes Rangs-Forhold mellem dem angives saa nøjagtigt ved den større eller mindre Pengesum, hvis Udredelse i ethvert Tilfælde foreskrives, at man næsten kan sige at ethvert Medlem af Borgersamfundet er ansat til en bestemt Pengeværdi.

Vi have endnu den ældre Gulathingslovs og den ældre Frostathingslovs indbyrdes noget afvigende Bestemmelser om enhver Klasses „Ret“. Som Hovedklasser nævnes i hiin: Frigiven, Frigivens Søn, Bonde, Hauld eller Odelsbaaren, Lendermand (d. e. Herse), Jarl, Konge. Som Eenheden synes Hauldens Ret at være betragtet^[1]. Bondens Ret udgjorde Halvdelen af Hauldens, Hauldens Halvdelen af Hersens, denne Ret Halvdelen af Jarlens, Jarlens Halvdelen af Kongens. Den Frigivnes Søns Ret udgjorde ${\frac {2}{3}}$ af Bondens, og den Frigivnes i de fleste Tilfælde ${\frac {3}{4}}$ af hans Søns^[2]. Maalestokken var altsaa: Frigiven ${\frac {1}{4}}$, Frigivnes Søn ${\frac {1}{3}}$, Bonde ${\frac {1}{2}}$, Hauld 1, Herse 2, Jarl 4, Kongen 8. Og denne Maalestok fulgtes ej alene ved Beregningen over, hvormeget Enhver efter sin Stand skulde tage, men ogsaa hvormeget enhver efter sin Stand skulde give^[3]. Ifølge Frostathingsloven betragtedes Hauldens Ret ogsaa som Eenhed^[4], men Stigningsforholdet var her ikke hvad man kalder dobbelt op, men kun som 2 : 3. Her nævnes følgende Klasser: Frigiven, Frigivens Søn, Reks-Thegn, aarboren Mand, Hauld, Lendermand (Herse), Jarl, Konge^[5]. Og Maalestokken var eller skulde egentlig være: Frigiven ${\frac {15}{81}}$, Frigivens Søn ${\frac {8}{27}}$, Rets-Thegn ${\frac {4}{9}}$, aarboren Mand ${\frac {2}{3}}$, Hauld 1, Herse $1{\frac {1}{3}}$, Jarl $2{\frac {1}{4}}$, Konge $3{\frac {3}{8}}$. Men da man i hine Tider ej havde Midler til at foretage nøjagtige Beregninger, sinder man ikke altid det her angivne Forhold iagttaget^[6]. Efter begge Lovgivninger udgjorde Hauldens Ret tre Mærker eller 24 Ører^[7].

For Østlandet savner man vistnok den ældre Civil-Lovgivning følgelig ogsaa Saktal, men i de Bestemmelser om Begravelser i Kirkegaard,

1. Ældre Gul. L. Cap. 180: Nu beregnes „Gjald“ i Gula saaledes: Haulden 18 Mark „Lov-Øre“; derfra skal Gjalden voxe og astage som andre Retter.
2. Ældre Gul. L. Cap. 91, 185, 200.
3. Ædre Gul. L. Cap. 185.
4. Ældre Frost. L. X. 34.
5. Wikikildens note: Originalen har en fotnote her, men henviser til samme nummer som neste fotnote.
6. Sammenlign f. Ex. X. 34 med IV. 53, X. 35, X. 41, XIII. 15. Man synes undertiden at have beregnet som 2 : 3, undertiden som 3 : 4, alt eftersom Regningen faldt bekvemmest.
7. En Øre var i Vegt lidt mere end en nuværende Solvspecie; men Sølvets Værdi var i hine Tider mange Gange større end nu.