kuriosa, som i begrænset antal burde opbevares paa museer. Andre racer er ikke ligegyldige for udviklingen, de er ligefrem farlige, saa farlige, at de helst burde slaaes ned. De vilde — hvis de fik magt — betegne en forringelse af den menneskelige civilisation, en nedværdigelse af menneskeheden. De er — som f. eks. negerne — inden sin egen zone berettigede paa grund af sin fysiske modstandsdygtighed, de har klimaet i sin favør, de har mange gode egenskaber, og de kan navnlig gaa de hvides erinder. Kongofarere forstaar nok at skatte værdien af en intelligent „boy“. Men i det øieblik negerne, i hvidt milieu, begynder at gjøre sig socialt og politisk gjældende, blir de en fare, kanske en større fare end vi hvide aner. Det er en naturlig trang til udvælgelse, en rigtig selvopholdelsesdrift, som forbyder den hvide kvinde at blande blod med en sort mand. Men hvis man først lader den sorte mand faa stemme i et hvidt parlament eller stiller ham paa en hvid prækestol, ligger heri en stor risiko for, at han ogsaa forvilder sig ind i hvide hjem.[1] Fysisk er den sorte race kanske vel saa kraftig som den hvide,
- ↑ I en hvid stat bør det være strafbart for hvide individer — af begge kjøn — at indlade sig i seksuel forbindelse med sorte. I Louisiana er denne enkle form for „racehygiene“ legislativt fastslaaet.
