første værdigruppe rigt repræsenteret, men det er den anden, værnekraften, som gir tyskerne deres særstilling i hvid politik. Der er ingen magt, som tilnærmelsesvis har de betingelser for at beskytte den hvide races værdier som tyskerne, og skulde de virkelig lide et alvorligt nederlag — hvad jeg ikke tror — kunde det bli skjæbnesvangert for hele den hvide race og kanske paa et tidspunkt ingen aner.
Englænderne elsker og dyrker sit hjem. Det gjør tyskerne ogsaa, omend paa en lidt anden maade. Tyskerne har saa at si maattet ha sværdet i stuen. De ved, hvor farlig de bor.
I Rosenberg i Vest-Preussen ligger der er en gaard Neudeck. Den har i mindst halvandethundrede aar tilhørt slegten Beneckendorff v. Hindenburg, og denne gamle militærfamilie, som i embeds medfør har været nødt til at flytte fra garnison til garnison, har gjennem generationer betragtet dette sted som sit egentlige hjem, sin kjæreste tilflugt. Neudeck har mere end én gang i aarhundredernes løb været besøgt af fiender, og det ligger ikke mange mil fra en nu fiendtlig magts grænse.
I august 1914 sad der i Hannover en gammel herre, som mente, at han endnu kunde
