komme til at udvikle sig, er ikke godt at vide.
Rusland har spillet en eiendommelig rolle baade i norsk folkefantasi, i norsk aandsliv og i norsk politik. Sandsynligvis tænker man i Sverige vel saa meget paa Rusland som i Norge; men ogsaa vi har god grund til at følge Ruslands udvikling med opmerksomhed.
Jeg har gjennembladet et par aargange af et illustreret norsk blad fra 1854 og fra 1855.
I vedkommende blad, „Skillingsmagazinet“, finder man (22de april 1854) et billede af sir Charles Napier, chefen for den flaade, England sendte til Østersjøen. Billedet ledsages af en længere biografi samt uddrag af den tale, lord Palmerston holdt for Napier umiddelbart før afreisen. Der er ogsaa en sterkt imponeret skildring af den flaade, han disponerede. Tilsidst refereres der en ytring af en officer: „Var det anlagt paa at opbrænde den russiske flaade, saa havde England kun behøvet halvdelen af disse skibe, men der tilsigtes noget vigtigere, hvilket kun – sir Charles ved.“ Grundtanken i artikelen er udtrykt i disse ord: „Alle fri og oplyste nationer følger helten med spændt opmerksomhed og deler Englands ønske om held
