Side:Den gamle Richards Kunst.djvu/6

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

endnu flere fra Mange. Regn kun efter den Tid, som tilbringes i fuldkommen Lediggang; — regn ogsaa den, som mange henslentre i Vertshuse — saa vil I finde, jeg har Ret. Dovenskab forkorter Livet, da den undergraver vor Sundhed; den er en Rust, som tærer mere end Arbeide selv; men “brugt Nøgel er altid blank”, siger Fader Richard, og videre: “Elsker Du Livet, saa maa Du ei være ødsel med Tiden, thi den er det Stof Livet er gjort af.” Hvor meget tabe vi ikke ved at sove længere end behøves, uden at tænke paa, som gamle Richard siger, “at sovende Ræv fanger ingen Høns, og i Graven er god Tid til at sove.” Saafremt Tid er den kostbareste af alle Ting, da maae Ødslen med Tid være den største Ødselhed, “thi ladt Tid kommer ei igjen, og den Tid, som vi kalde lang nok, findes tilsidst for kort.” Nu velan da! lad os lægge Haanden paa Verket og gjøre Flid til vor daglige Ledsager. “Dovenskab gjør Alting vanskeligt, men Flittighed Alting let”, og “Den, som staaer seent op, bliver alidrig færdig; førend han kommer ret i Arbeide, er Natten allerede ved Døren. Dovenskab slæber sig saa langsomt frem, at Fattigdom indhente den”, som gamle Richard siger: der lægger til: “Driv paa din Forretning, lad ikke den drive paa Dig. Tidlig af Seng og tidlig i Seng, giver Mennesket Sundhed, Velstand og Viisdom”, og gammelt Ordsprog siger: “Morgenstund har Guld i Mund.”

Det nytter heelt lidet at trygle om bedre Tider. Selv kunne vi gjøre Tiderne bedre, naar vi alvorlig ville være flittige. “Flittighed behøver ikke at ønske”, siger Fader Richard, og den, som vil ene leve af Haabet, maa døe af Sult. Uden Umage faaer man Intet; “derfor ikke med Hænder i Lomme, derved blive de allid tomme.”