Side:Den gamle Richards Kunst.djvu/14

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
Godt Raad til en ung Mand.


Betænk, at Tid er ogsaa Penge. Den, om om Dagen tan fortjene to Daler med Arbeide, og spadserer den halve Dag, eller sidder ørkesløs, han kan ikke, omendskjøndt han paa sin Lystvandring eller i sin Uvirkisomhed kun udgiver 8 ß., betragte dette som den eneste Udgift. Nei, han har virkelig udgivet endnu en Daler og 8 ß., eller rettere kastet dem bort.

Betænk, at Credit er ogsaa Penge. Lader Nogen sine Penge efter Betalingsterminen staae hos mig, saa skjænker han mig Renterne, eller saa meget, som jeg i denne Tid kan fortjene dermed. Dette kan stige til en anseelig Summa, naar nogen har megen og god Credit, og veed at benytte sig ret af den.

Betænk, at Penge efter deres Natur formerer hastigt og stærkt. Penge avle Penge, denne unge Yngel er strax igjen frugtbar, og saa gaaer det stedse videre. Omsæt 5 Daler, saa har Du 1 i Profit; omsæt disse 6 nok engang, saa giver det 7 Daler og 20 Skil., og saaledes voxe de fremdeles, indtil der bliver 100 Daler deraf. Jo større Summen er, jo større er Tilvexten ved hver Omsætning, saa at Gevinsten stedse stiger hurtigere. Den, som slagter en So, ødelægger dens hele Yngel indtil tusinde Led. Den, som bortødsler en Dukat, han ødelægger alt det, som han havde kunnet fortjene med samme; maaskee hele Tønder Guld.