Denne siden er ikke korrekturlest
<poem>
Saa giennem Granskov og Furru Kom jeg til en heeder Gurru,
- Gav mig Møsse-Brømme
- Og Rømme.
- Udi Buncken laa
- Fluer stor og smaa,
- Ilde ud de saae,
- Maatte gaa derpaa;
- Blev det Maaltid ædet,
- Jeg svedet,
- Saa jeg nær nedstyrtet af Sædet.
Som det nu lacker til Qvællen, Ind kom Fru Gurru med Fellen,
- Fellens Haar var lange
- Og mange;
- Fremmed Rytteri
- For Fribytteri
- Skiuler sig deri,
- Ginge paa Parti,
- De reed ey paa Sale,
- De Kale,
- Men min Ryg det fick at betale.
Ryggen den blev skrammereret, Ve dem, for mig de skamferet!
- O hvor bide kunde
- De Hunde!
- Hver sin Skaal ei sveg,
<poem>
