Side:Daae - Norske Bygdesagn - 2 utg.djvu/184

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

frem til Kirkegaardsporten, listede Elling sig omkring til den anden Side af Gjerdet og sprang over. Men der var nogle, som havde seet ham, og han blev strax fakket og forhørt. Han tilstod da, at det var ham, som havde forøvet Forbrydelsen. Skammen over at skulle staa aabenbar Skrifte og Frygten for at gaa glip af det fordelagtige Gifte paa Kjerstad, som han havde faaet Udsigt til, havde modnet Mordplanen hos ham. En Kveld havde han saa lokket Pigen til at følge sig op paa en Bjergknat ovenfor Vandet. Medens de her sad og talede sammen, havde han styrtet Pigen baglænds udover. Han blev dømt til Døden og henrettet paa Kjerstad, ikke langt fra Muum, hvor man ved at paapege Retterstedet. Den omtalte Dørring skal endnu opbevares paa Kjerstad.

Meddelt af O. A Øverland.

Arve Bravkarl.

Faa Forbrydere have i det sidste Aarhundrede i Norge, ja næsten i hele Norden, opnaaet en saa stor Navnkundighed, som Arne Svendssøn fra Pladsen Lindal under Gangnes i Høland, almindelig kjendt under Navn af Arve Bravkarl. I det søndenfjeldske Norge og rundt om i Sverige, tildels ogsaa i Danmark, øvede han en Række af dristige Forbrydelser. Sagnet ved endog at fortælle, at han udstrakte sine Vandringer lige til St. Petersburg og der blandt Andet vovede sig ned i en Ligkjelder, hvor han „hørte Djævlene le omkring sig“. Endnu som gammel Mand rømte han fra en Fæstning, og hvorledes han endelig fandt sin Død, kjender man ikke.