Embedsstilling, han faar kun et Gagetillæg som Hofløber. Da denne Stilling slet ikke tilfredsstiller ham, vover han et dristigt Skridt, nemlig at gjøre et Lovforslag, og sætter altsaa sit Liv paa Spil. Hans Forslag gaar ud paa intet mindre, end at Kvindekjønnet skal miste sin Adgang til offentlige Embeder. Fyrsten fraraadede ham stærkt at lade Forslaget komme under Afstemning og forudsagde ham et uheldigt Udfald, men Scabba vilde ikke lade sig sige. Det gik da efter Fyrstens Spaadom. Kjendelsen lød paa, at en Lov som den foreslaaede maatte medføre Statens høieste Ulykke, at Kvindekjønnet derved kun vilde blive misfornøiet og fiendtligt mod Samfundet, og at Kjønnets ypperlige Evner desuden gjorde dem fuldt berettigede til ethvert Embede. Som Følge heraf dømtes Scabba til Døden. Fyrsten, som var velvillig stemt mod vor Helt, besluttede imidlertid at benaade ham paa Livet og satte sin Vilje igjennem trods Folkets Misfornøielse. Dommen formildedes derfor til Landsforvisning eller egentlig Forvisning fra Planeten til Firmamentet, det vil sige selve det underjordiske Himmelhvælv. Derhen plejede man nemlig stundom at deportere Syndere ved Hjælp af meget store Fugle, der vare afrettede til saadant Brug. To andre Misdædere (en Metaphysiker og en Pietist!) afgik ved samme Leilighed, uden at dog Klim senere saa noget til disse sine Ulykkesbrødre. Paa Firmamentet fik han selv imidlertid opleve en ny Række af de vidunderligste Hændelser. Dette Firmament var beboet af forskjellige Dyr, som dog havde menneskelig Fornuft og Tale. De første af disse Folkeslag, hvormed Klim kom i Berøring, bestod af Aber, yderst polerede og belevne, snaksomme og venlige Væsener, som optoge ham godt, da de fandt, at han kun manglede en Hale for at være deres Ligemand. Landet hed Martinia. Rigtignok staar han her meget tilbage for sine nye Landsmænd i hurtig Fatteevne, medens han omvendt, som det vil erindres, i Potu havde været miskjendt, fordi han ikke var tilstrækkelig tung i Begribelsen. Hans Herre forærer ham til en Excellence,
